Kendte

Karina fra Robinson

Af Sara Wilkins 8. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du kender hende måske som den vilde blondine fra Paradise Hotel, der var villig til at gøre alt for at vinde. Sådan er Karina stadig. I dag er hun aktuel på TV3’s Robinson Ekspeditionen og er stadig ligeså opsat efter en førsteplads. Vi Unge har talt med den danske Paradise-babe.

Hvad er den største udfordring ved at være med i Robinson Ekspeditionen?
Det er helt klart, at man er fuldstændig isoleret fra alt, og at man skal få det til at fungere med vidt forskellige personer på en øde ø!

Hvad er det sværeste at undvære på øen?
For mit vedkommende er det klart at undvære min vidunderlige storesøster, Pernille.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad har været den sjoveste oplevelse på ekspeditionen indtil videre?
Den sjoveste del af ekspeditionen er klart dysterne og kappestridene, for man aner ikke, hvad man bliver udsat for. Og tro mig, de har fundet på de mest sindssyge konkurrencer i år! [faktaBox]

Hvad fik dig til at melde dig til Robinson Ekspeditionen?
Jeg blev jo spurgt og sagde straks ja, da jeg mener, det er en gennemført udfordring.

Hvad er du mest til - Paradise Hotel eller Robinson Ekspeditionen?
Det kan ikke sættes op mod hinanden, for det er to vidt forskellige udfordringer. Begge er fantastiske! Men jeg lærte mest om mig selv på Robinson!

MestLæste