Kendte

JR: Aldrig mere ”X Factor”

Af Tóra Effersøe Mortensen og Line Sølvhøj Jensen 25. februar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det blev et farvel til de to charmerende drenge fra JR, da Pernille Rosendahl besluttede at gå videre med Trine og Rikke, der også var i farezonen i aftenens udgave af ”X Factor”.

Rudi og Jakob var selvfølgelig ærgerlige over, at deres "X Factor"-eventyr nu er slut, men de er er enige om, at det har været en fantastisk rejse, der slutter nu. Og selv om der sikkert er flere, der gerne så dem nå finalen i Parken eller dukke op til "X Factor" 2012, så kommer det ikke til at ske:

- Vi kommer ikke igen... Vi har et liv, griner de to fra JR, som har forståelse for Pernilles svære beslutning i aftenes "X Factor".

De to drenge, som vi allerede er begyndt at holde så meget af, har ikke tænkt sig at give op.

- Nu prøver vi at gå vores egen vej. På et eller andet tidspunkt skal musikere til at skrive deres egne sange, og det vil vi gerne. Det eneste, der har ændret sig nu, er, at vi ikke er med i "X Factor" - vores drøm har ikke ændret sig, siger JR.

Læs mere: JR: Vi har ikke kærester!

MegetMere