Kendte

Interview: Selena Gomez om sit nye album

Af Line Sølvhøj Jensen 20. juli 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
“When The Sun Goes Down” hedder Selena Gomez nye album. Læs interviewet med Selena Gomez her og bliv klogere på, hvad du kan forvente af albummet.

Selena Gomez har lavet albummet "When The Sun Goes Down" sammen med blandt andre Katy Perry, Britney Spears og Pixie Lott. Her fortæller Selena Gomez, hvad albummet betyder for hende.

Læs også: Justin Bieber og Selena Gomez crasher bryllup.

Hvad kan vi forvente af dit nye album?
- Jeg føler, at jeg har forandret mig, og min musik har udviklet sig. Budskabet er mere, at det her er sjovt og meget mere danseagtigt end før. Men det er den samme stil - bare bedre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Fortæl om nogle af sangene bag albummet
- En af mine yndlingssange er "My Dilemma". Det er en pop/rocksang og minder faktisk meget om sangene på mit første album. Den handler om at elske nogen, selv om du ikke er helt sikker på, at personen er den rette for dig. Der er også en sang, der hedder "Hit The Lights", som jeg elsker. Den handler om, at man skal leve i nuet.

Hvordan har det været at arbejde på dit nye album?
- Jeg har samarbejdet med flere forskellige producere - nogen helt nye, men også nogen, som jeg har arbejdet med før. De kunne alle sammen trække noget forskelligt ud af mig, som jeg ikke vidste, jeg kunne videregive til min musik. Dem, der kendte mig i forvejen, har skræddersyet sangene perfekt til mig.

Læs også: Selena Gomez: Justin Bieber er en blærerøv.

Hvilken musik lytter du til lige nu?
- Jeg hører en masse forskellig musik, blandt andet Florence & The Machine, Mumford & Sons, Adele og Jessie J. Jeg hører meget forskelligt musik, og hver af dem inspirerer mig på forskellige måder.

Hvad betyder singlen "Who Says" for dig?
- Det er den mest betydningsfulde sang, jeg har lavet. Det gør mig stærkere at spille den, og budskabet er så smukt. Jeg føler tit, at jeg ikke er god nok, fordi der er folk, der altid kritiserer mig, så jeg elsker sange som denne. Jeg er spændt på at høre, hvad mine fans siger. Jeg håber, at hvis de har haft en dårlig dag, at sangen så kan hjælpe dem og være som et knus fra mig til dem.

Hvad er det overordnede budskab med dit nye album?
- Det, som jeg tror, at mine fans får ud af albummet, er, at det er lidt mere inspirerende end de tidligere. Sangene er mere meningsfulde, og jeg er parat til at tage på tourné og møde mine fans alle de steder, hvor jeg kommer forbi.

Læs også: Pink chokeret over Selena Gomez.

Hør Selena Gomez tale om albummet her:

MestLæste