Kendte

Indbrudstyv hos Justin og Hailey blev fanget et helt særligt sted

Klara Hauberg Hansen 21. september 2022
Foto: MEGA
Justin og Hailey Bieber fik for nylig besøg af en indbrudstyv, men heldigvis nåede manden kun til ét område i parrets hus, før han blev fanget.

Det er vigtigt med gode sikkerhedsforhold, når man er verdensstjerne og har en større formue, end de fleste kan drømme om.

Det kan den 28-årige popstjerne Justin Bieber og hans kone, Hailey Bieber, i hvert fald skrive under på, efter de for nylig blev udsat for et røveriforsøg.

Det skriver TMZ, der kan fortælle, at det var Biebers hold af sikkerhedsvagter, der opdagede og stoppede manden, som forsøgte at bryde ind i huset gennem baghaven.

Myndighederne i Los Angeles bekræfter også, at politiet blev tilkaldt til parrets hjem, der ligger placeret i lukket område, hvor ellers kun folk med bolig eller ærinder har adgang.

Sikkerhedsvagterne spottede manden i baghaven, og han var nået til et hyggeligt område, da han blev fanget ... Han hang nemlig ud ved parrets grillområde, da de ringede efter politiet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Rygtet siger, at manden satte i løb, da vagterne henvendte sig til ham.

Herefter skulle han have hoppet over muren og forsat i løb ind i nabolaget, hvor han forsvandt, og han er ikke blevet fundet. 

Heldigvis var hverken Justin eller Hailey hjemme, da indbruddet skete. 

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk. Dette er en redigeret version. 

Læs mere om

MegetMere