Kendte

A Friend In London er vilde med Carly Raes stemme

Af Marie Søndergaard 21. januar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
A Friend In London har lavet et nummer med megastjernen Carly Rae Jepsen. Her kan du læse, hvordan det var at arbejde sammen med hende.

A Friend In London er aktuelle med debutalbummet "Unite", der blandt andet indeholder nummeret "Rest From The Streets", der er indspillet med selveste Carly Rae Jepsen! Vi har spurgt de danske drenge, hvordan det var at arbejde sammen med den verdenskendte "Call Me Maybe"-sangerinde.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan opstod samarbejdet med Carly Rae Jepsen?
Vores folk i Canada havde lavet en liste med ti canadiske sangerinder, fordi de syntes, det kunne være en god idé at lave en duet på nummeret "Rest From the Streets". Vi hørte så forskellige numre med de forskellige sangerinder og blev enige om, at vi var ret vilde med Carly Rae Jepsens stemme, og at den ville passe godt til nummeret.

Hvordan var hun?
Carly var ikke i Canada på det tidspunk, vi indspillede pladen der, så derfor foregik samarbejdet omkring dette nummer 100 procent digitalt. Hun var rigtig god til at få de ting med i indspilningen, som vi gerne ville fremhæve, så på den måde var det et rigtig godt samarbejde. Vi synes, hun ramte den stemning, vi ledte efter, rigtig godt.

Læs også: A Friend In London - Hvad laver de nu?

Skete der noget sjovt under samarbejdet?
Det sjove ved hele historien er, at der ikke var særlig mange uden for Canada, der overhovedet havde hørt om hende på det tidspunkt, vi blev enige om at arbejde sammen på nummeret. Det vigtigste for os var, at vi syntes, hun havde en god stemme, og så var idéen egentlig bare, at vi skulle hjælpe hende lidt ind på den danske scene, mens hun kunne være med til at fremme vores aktiviteter i Canada. Et par måneder efter, at nummeret var blevet lavet, skete der så det, at Justin Bieber "opdagede" hende, og så gik det jo som bekendt helt amok med hendes single "Call Me Maybe".

Hvad, synes I, er fedt ved Carly Rae Jepsen?
For det første er vi rigtig glade for hendes stemme og den helt specielle lyd, hun tilfører et nummer. Hendes stemme er meget blød og lidt skrøbelig, men den træder samtidig rigtig godt frem i et mix. Og så synes vi faktisk også, hun er ret flot!

Læs også: Stjæl stilen - Carly Rae Jepsen

Hvad håber I, samarbejdet kan føre med sig?
Det er svært at sige lige nu, fordi vi begge har ret travlt med at promovere hver vores album. Vi er ikke så meget i Canada lige for tiden, men hvis muligheden for at spille nummeret live med Carly dukker op, ville det da være meget sejt. I bandet er vi generelt ret glade for at udfordre vores lyd og tage forskellige folk med indover på features, så det er helt sikkert ikke sidste gang, vi gør det.

Carly Rae Jepsen er ikke med i videoen, men du kan høre sangen her:

MestLæste