Florence_Pugh
Kendte

Florence Pugh totalt uigenkendelig: Har kronraget sig selv

Af Kicki Bengtsen 3. maj 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Den unge filmstjerne har klippet sine lange lyse lokker af og rocker nu en karseklippet frisure.

Hvis man lige skulle kigge en ekstra gang for at genkende Florence Pugh, da hun natten til tirsdag dansk tid dukkede op på den røde løber til årets Met Gala, så er det fuldt forståeligt.

Den 27-årige filmstjerne så nemlig noget nær uigenkendelig ud.

Hun har nemlig skiftet de sædvanlige lange lyse lokker ud med et spritnyt karseklippet look, skriver Page Six.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ifølge det amerikanske medie har Florence Pugh simpelthen klippet alt sit hår af.

Skuespillerinden virkede til gerne at ville fremvise sin nye frisure mest muligt til gallafesten. Hun havde i hvert fald iført sig en opsigtsvækkende hovedbeklædning, der ikke var til at misse.

Florence_Pugh
Foto: DPRF/STAR MAX/IPx

Ifølge Page Six var Florence Pughs hovedbeklædning designet af Valentino, og stjernen antydede allerede for få uger siden, at hun ville gå all in på sit look til Met Gala.

Her medvirkede hun og Valentinos kreative direktør, Pierpaolo Piccioli, nemlig i et interview med New York Times, hvor hun sagde følgende:

- Den er stor, men vi kan godt lide stort. Kan vi ikke? Det gælder om at være så modig som mulig til Met Gala.

Florence Pugh er generelt ret glad for at gå i design fra Valentino.

Skuespillerinden var således en iført en Valentino-kjole, da hun tilbage i juli fik kritik for at vise brystvorter på den røde løber, ligesom hun også var iført Valentino-hotpants til Oscar-uddelingen.

Florence_Pugh
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Denne artikel blev første gang bragt på SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs mere om