Kendte

Fans spekulerer: Har Kylie lige afsløret navnet på sin søn?

Klara Hauberg Hansen 24. maj 2022
Foto: Mega
Sønnen kom til verden i februar, men Kylie Jenner og Travis Scott har tydeligvis haft lidt startvanskeligheder med navnet til den lille ny.

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk.

Den 2. februar 2022 blev en lykkens dag for den 24-årige Kylie Jenner og kæresten, Travis Scott.

Her blev de nemlig forældre for anden gang, da deres lille søn kom til verden og dermed gjorde datteren Stormi til storesøster.

Få dage senere kunne makeup-mogulen afsløre, at den lille søn havde fået det stærke navn Wolf.

Men der var alligevel et eller andet ved navnet, som forældrene altså ikke kunne forene sig med. Så i marts afslørede hun, at sønnen altså ikke hed Wolf alligevel – men hun skrev ikke mere om, hvad parret så havde valgt at navngive ham.

Nu er fans dog overbeviste om, at hun har afsløret det.

I forbindelse med sin søster Kourtney Kardashians ekstravagante bryllupsweekend i Italien, kunne hun nemlig dele et billede på sin Instagram af sig selv og datteren Stormi.

Det er dog ikke billedet, der har fået fans til tasterne, men derimod teksten til billederne.

– Bare mig, Stormi og Coconut der rejser verden rundt sammen.

Fans er derfor ikke et sekund i tvivl om, at parrets tre måneder gamle søn har fået navnet Coconut.

Det er dog ikke alle, der synes, det er et sødt navn, og flere sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også virkelig er sønnens navn ... eller om det i virkeligheden bare er Stormis dukke, der også er på billedet. 

Kylie Jenner har endnu ikke officielt be- eller afkræftet, om det er navnet, så det må tiden blot vise.

Læs mere om

MegetMere