Kendte

Fans kritiserer Kim Kardashian efter nye billeder med North: ”Lad hende være et barn”

Af Redaktionen 30. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Rod Lamkey - Cnp/Picture Alliance/Ritzau Scanpix
I weekenden delte Kim Kardashian en masse billeder af hende og datteren, North. Men hvad der skulle have været et sødt opslag, møder nu stor kritik fra fans, som mener, at realitystjernen tvinger sin datter til at vokse op for hurtigt. Se billederne her, og bedøm selv.

Der er ingen tvivl om, at Kim Kardashian og datteren North West er uadskillelige.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I weekenden delte realitystjernen et opslag på Instagram, som fik den søde caption: ”Den bedste date nogensinde”, og her kan man se mor/datter-duoen grine og posere under et restaurantbesøg.

Det er dog den 8-årige Norths påklædning, der har fået stor opmærksomhed, og det har fået fans til at kritisere den mellemste Kardashian-søster.

Kims ældste datter bar nemlig, udover jeans og en t-shirt, et korset og stiletter.

En bruger på Reddit skriver som reaktion til opslaget, at det er ”latterligt”, at en 8-årig skal have både korset og høje hæle på, mens andre viser bekymring for Norths udvikling, da de mener, at en for tidlig brug af stiletter kan gøre skade.

En Instagrambruger skriver også, at personen ville ønske, at North bare kunne være et barn, så hun ikke allerede behøver at ligne en teenager.

Dog modtager billederne ikke udelukkende kritik. På Instagram er der også mange følgere, der har efterladt hjerte-emojis på opslaget, ligesom andre skriver, hvor sødt det er, at mor/datter-duoen matcher hinanden.

Du kan se opslaget her:

Læs mere om

MestLæste