Kendte

Eventyret om Aura

Af Line Sølvhøj Jensen 20. maj 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Fantastiske Aura har store drømme og forsøger at gøre sit eget liv til et eventyr. Og faktisk er hendes liv blevet lidt et eventyr.

Aura har skrevet sange, sejlet rundt på verdenshavene, designet et smykke og nu også skabt en hel ny slags bog - nemlig et bogalbum, hvor musik og billeder er knyttet til en historie. Bogalbummet hedder "Sirene" og er et moderne eventyr. Selv om bogen handler om pigen Ilena, så er det faktisk en del af Auras livshistorie, der ligger bag.

Svært at være kunstner
"Sirene" handler om den gave eller pinsel, det kan være at være født kunstner, og den kender Aura godt til. Aura elsker det, hun laver, og synes det er super sjovt, men hun indrømmer også, at det kan være rigtig hårdt, fordi hun hele tiden skal leve op til andres forventninger.

Aura

Derfor kender Aura også til den usikkerhed, man kan have som ung kvinde. Hun kæmper mod uretfærdigheden - for den er der også, når man er kendt.

Som sanger kan det være svært at føle sig hjemme nogen steder. Så selv om Aura er dansker, så føler hun sig allermest hjemme der, hvor folk kan lide hendes musik.

Aura

Drømmene
Aura vil gerne skabe sit eget, og hun ved, hvad hun vil have. "Jeg har store drømme, og kunne jeg selv bestemme, så vil jeg gerne være en stor stjerne i USA, rende rundt i det fedeste outfit og have min egen forlystelsespark," fortæller Aura.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og Aura er allerede godt på vej til at blive kendt i hele verden. Hun skal nemlig snart varme op for Lenny Krawitz, som hun synes er sej og lækker, og så er hun vild med hans fede læderbukser!

Aura

Om bogalbummet "Sirene"

• Musikproduceren Henrik Olsen har bl.a. produceret for Madonna og Christina Aguilera.

• Forfatteren hedder Lene Kaaberbøl, og hun har skrevet over 30 bøger.

• Lene Kaaberbøl har læst bogen op for Aura, mens hun skrev musikken.

• Bogen har en indbygget mp3-afspiller med musik, der passer til historien og billederne.

Billede fra "Sirene"

Læs mere om

MestLæste