Kendte

Er der et Shawn Mendes og Miley Cyrus collab på vej?

Af Selina Sander Jensen 23. oktober 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Miley Cyrus teasede for nylig for sit kommende album i en livestream på Instagram. Nu tror fans, at hun også afslørede et collab med Shawn Mendes på albummet…

Miley Cyrus sendte forleden en livestream på Instagram, hvor hun viste sit hus i Los Angeles frem. Under rundvisningen filmede Miley Cyrus kort på et whiteboard, som med ret stor sandsynlighed viser titlerne på alle sangene på hendes kommende album ”She Is Miley Cyrus”.

På whiteboardet stod også datoen den 23. november, som fans nu gætter på, er udgivelsesdatoen for hendes album.

Selv om det er noget nær umuligt at se på billedet nedenfor, så mener de fans, der så Mileys livestream, at de har set Shawn Mendes’ navn under sang nummer 12, der har titlen ”I Play With Fire”.

Se et screenshot fra Mileys livestream her:

Foto: Instagram

Shawn og Miley er tidligere på året blevet spottet sammen i studiet, så det er altså ikke helt usandsynligt, at de udgiver en sang sammen snart.

Udover en sang med Shawn Mendes mener Mileys fans også at have set, at Cardi B står på ved sang nummer 6, som hedder ”Naked”.

Vi krydser virkelig fingre for, at Mileys fans har ret i, at der er en sang på vej fra Miley og Shawn!

Skal du høre Mileys kommende album?

MegetMere