Derfor er Justin Bieber og Hailey Baldwin ikke kærester
Kendte

Derfor er Justin Bieber og Hailey Baldwin ikke kærester

Af Marie Søndergaard 12. februar 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De elsker hinanden, men der er flere grunde til, de ikke er et par. Læs mere om Hailey Baldwin og Justin Bieber her.

Justin Bieber indrømmer i et interview med GQ, at han elsker Hailey Baldwin, men samtidig fortæller han også grunden til, at han ikke har lyst til at være kærester med hende. Han er nemlig bange for, at han kommer til at ødelægge det hele, og derfor vil han hellere vente, til han er klar til et forhold.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg har ikke lyst til at sætte nogen i en situation, hvor de føler, at jeg er deres, og de ender med at blive såret til sidst. Jeg vil ikke holdes tilbage af noget, som det er nu. Jeg har allerede mange ting, jeg skal fokusere på. Mange forpligtelser. Jeg vil ikke have, at pigen, jeg elsker, skal være en ekstra forpligtelse, siger Justin i interviewet.

Læs også: Det synes Haileys far om Justin

Og ja, det er modellen Hailey Baldwin, han mener, for selv om han ikke har lyst til at være sammen med hende lige nu, så kan han faktisk sagtens se en fremtid sammen med Hailey.

- Det kan være, Hailey ender med at være den pige, jeg vil giftes med, ik’? Jeg vil ikke forhaste mig, for hvis jeg ødelægger hende, vil vi altid være ødelagt. Det er svært at fikse sådan noget. Det er hårdt … jeg vil bare ikke såre hende.

Og heldigvis er Hailey enig i, at de to ikke skal være kærester, selv om de ses rigtig meget og måske også opfører sig som om, de var et par.

Læs også: Se Justins og Haileys første møde

- Vi er ikke et eksklusivt par. Han skal snart på tour. Forhold i vores alder er tit komplicerede, men jeg vil faktisk helst ikke snakke om det, da det er mellem ham og jeg, sagde Hailey, da hun blev spurgt til Justins interview med GQ.

Dejligt, at de er enige om deres forhold, og vi håber bare ikke, at nogen af dem ender med at blive såret.

Lær Hailey bedre at kende i galleriet herunder!

HaileyBaldwin

Hendes fulde navn er Hailey Rhode Baldwin.
Hailey er bedsteveninde med Kendall og Kylie Jenner – og de poster mange billeder på Instagram sammen.
Hun er en eftertragtet kampagnemodel.
Haileys onkel er skuespilleren Alec Baldwin.
Hailey havde sit catwalk-debut under London Fashion Week 2014 for Topshop.
Hun har over 600.000 følgere på Instagram.
Haileys første modelkampagne var for mærket French Connection.
Hun er ikke bare model, hun er også en dygtig ballerina.
Hailey er meget stor fan af Beyoncé.
Hun er 175 centimeter høj.
Hailey er kusine til Ireland Baldwin, som også er model, venner med Kendall Jenner og it-pige.
Hun er født den 22. november 1996.
Hailey er opvokset og bosat i New York.
Hendes drømmefyr er Brooklyn Beckham. Jep, David og Victoria Beckhams ældste søn.
Justin Bieber var med til at fejre Haileys 18-års fødselsdag.
Haileys hår er naturlig blond.
Hailey Baldwin er vild med bananpandekager. Uhm!
Hailey er single lige nu.
Hun har en storesøster, der er tre år ældre, som hedder Alaia Baldwin.
Haileys mor er fra Brasilien.