Kendte

Demi Lovato: "Det her var min familie og venners reaktion"

Af Tanja Hartmann 8. juli 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: The Mega Agency
Tidligere i år delte Demi Lovato, at de identificerede sig som non-binær. Nu udtaler sangstjernen sig om, hvordan venner og familie har reageret.

Demi Lovato fortalte ærligt om sin kønsidentitet i et Twitteropslag den 19. maj 2021. Her gjorde stjernen det klart, at de er non-binær og i fremtiden vil omtales med pronominerne ’de/dem’.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg føler, at det her bedst repræsenterer den flydende form, mit kønsudtryk har. Det giver mig muligheden for at føle mig autentisk og tro mod den person, som jeg er, og den del af mig, jeg stadig er i gang med at udforske, siger de i videoen til Twitteropslaget.

Du kan se opslaget lige her:

I et ærligt interview med Audacy åbner Demi Lovato nu endnu mere op om rejsen med at stå frem. De forstår godt, hvis det kræver tilvænning for fans og nære relationer at vænne sig til pronominerne.

- Jeg kan godt forstå, at folk måske har svært ved at tilpasse sig det, fordi det helt nyt, men jeg vil opfordre folk til at fortsætte med at prøve. Det er en proces at vænne sig til. Nogle gange kommer jeg endda selv til at sige det forkerte, men det er OK.

Familie og venners reaktion

Lovato fortæller også, hvordan familiemedlemmer har taget imod pronominerne og brugt det i daglig tale, og her er det gået meget bedre, end sangstjernen selv kunne håbe på.

- Min familie har faktisk gjort et utroligt godt job. Jeg har især lagt mærke til, at min ældre søster Dallas bruger 'dem' og 'de', og det varmer virkelig mit hjerte, at folk prøver.

Det er dog ikke alle, der har haft det lige nemt med den nye tilvænning. Lovatos venner har nemlig haft lidt sværere ved at tilpasse sig.

- Mine venner har faktisk haft lidt svært ved at vænne sig til det hele, fortæller de i interviewet.

Sangstjernen åbner også op om, at de gennem processen har mødt en masse nye mennesker, som er blevet en slags familie for dem.

- Jeg plejede at identificere familien som blodrelateret, og nu er min queer-familie blevet mere familie end venner. Jeg har nu to familier. Jeg har mine blodslægtninge, og jeg har min skæve familie, som er min valgte familie.

Du kan se hele interviewet lige her:

MestLæste