Kendte

Dansk supermodel bekræfter: Jeg er kærester med Logan Paul

Kicki Bengtsen 2. januar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Ritzau Scanpix
Den danske supermodel viser for første gang sin kendte kæreste, Logan Paul, frem på sociale medier.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Efter et halvt års rygter har den danske supermodel Nina Agdal endelig bekræftet, at hun danner par med den verdensberømte YouTuber Logan Paul.

Det gør den danske supermodel på sociale medier, hvor hun har delt en række billeder af sig selv og den 27-årige amerikaner.

"2022, the beginning of me and you", skriver 30-årige Nina Agdal til opslaget.

Der er ingen kommentarer til billedet, da den danske supermodel har slået kommentarer fra, men det er strømmet ind med likes. I opslaget kan man se i alt fire billeder af parret.

Rygterne om Nina Agdals og Logan Pauls romance startede i sommer, da de to blev spottet på en ferie sammen i Grækenland. Senest i oktober er parret blevet spottet på ferie i Miami.

Foto: Ritzau Scanpix

I midten af december bekræftede den kendte YouTuber forholdet, da han delte et billede af sig selv og Nina Agdal med teksten: "Lucky me" på Instagram, hvor han har 24,6 millioner følgere.

Og nu har Nina Agdal altså også endelig bekræftet kærligheden over for sine 1,7 millioner følgere.

Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om

MestLæste