Kendte

Christina Aguilera og Jordan Bratman slår op

Af Line Sølvhøj Jensen 13. oktober 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nu må Christina Aguilera og Jordan Bratman slutte sig til gruppen af kendte i Hollywood, der ikke længere er sammen.

Det startede så smukt med et romantisk frieri, hvor Jordan Bratman havde pyntet et hotelværelse med rosenblade, masser af balloner og en masse små æsker med gaver og søde digte i. Den sidste æske indeholdte selvfølgelig en ring, og så gik Jordan Bratman ned på knæ og friede til Christina Aguilera.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Parret blev gift i november 2005, og sammen har de sønnen Max på to år. Ligesom alle andre par har de skændtes og haft deres op- og nedture, men nu lader det altså til, at kærligheden mellem Christina Aguilera og Jordan Bratman ikke længere holder.

En kilde fortæller til People.com, at parret er gået fra hinanden, og at de lige nu prøver at få tingene til at fungere, men at der ikke er tale om en skilsmisse i første omgang. De vil samtidig forblive venner, så de begge to kan opdrage deres søn.

MestLæste