Kendte

Basim forvekslet med Chris Brown

Af Thomas Flindt 10. juli 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Basims nye sang ”Heartbeat” er blevet lækket på YouTube som Chris Brown’s nye single.

Den danske sanger, Basim, har stor succes på YouTube. Hans engelske single "Heartbeat" blev i februar lækket på nettet og indtil videre har 2,7 millioner hørt sangen. Men ifølge uploaderen er det ikke Basim men megastjernen Chris Brown, som har lavet hittet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Basim - Bieber er bedre end 1D

- Det er selvfølgelig overraskende at se et nummer, jeg har arbejdet på, pludselig bliver leaket på nettet som et nyt Chris Brown-track, siger Basim stolt til Ekstrabladet.

YouTube-hittet indspillede Basim for to år siden i Atlanta sammen med produceren Nate Butler, og de har holdt kontakten siden - Basim drømmer nemlig om at slå igennem i USA.

Læs også: Basim i dyb sorg over sin fars død

- Planen er at prøve at komme af sted til USA hurtigst muligt. Jeg har 16 koncerter i august i Danmark, og jeg har også et dansk album, jeg gerne vil gøre færdigt. Men jeg glæder mig til at komme videre med det internationale materiale. Det tyder jo på, at folk kan li' det, fortæller en glad Basim til dagbladet.

I kan høre "Heartbeat" herunder. Hvad synes I om den?

Læs også: Basim sang for prins Felix

Vi Unge Facebook, Vi Unge

MestLæste