Kendte

Arbejder Justin Bieber og Ed Sheeran sammen om ny musik?

Af Selina Sander Jensen 2. maj 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Justin Bieber meldte i sidste måned ud, at han havde et nyt album på vej. Nu har en række Instagram-opslag skabt teorier blandt fans: Samarbejder Ed Sheeran og Justin Bieber om en ny single?

Justin Bieber har i en længere periode kæmpet med depression, og derfor har han også tidligere meldt ud, at hans helbred i øjeblikket kommer før musikken. Men nu er Justin Bieber så småt begyndt at vende tilbage til musikverdenen. I sidste måned optrådte Justin for første gang i 2 år, og her meldte han altså også ud, at han havde et nyt album på vej, og desuden var han også med på Lil Dickys single ”Earth”. Nu er der rygter blandt fans om et vildt samarbejde. Nemlig et mellem Justin Bieber og Ed Sheeran.

Læs også: Justin Bieber bekræfter: Nyt album kommer snart

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det startede, da Justin postede en collage med et billede af sig selv foran en greenscreen og et billede af Ed Sheeran foran, hvad der ligner, den samme greenscreen og samme posering som Justin. Teksten til billedet var ”10”. Ed Sheeran har også postet et redigeret billede af ham og Justin foran en greenscreen, og her har han også skrevet ”10”. De har også begge kommenteret hinandens billeder med samme teksten: ”10”.

Det har fået fans til at tro, at Justin Bieber og Ed Sheeran har et samarbejde på vej. Og det kryptiske 10-tal har skabt endnu flere spørgsmål: Udgiver de en single sammen den 10. maj? Om 10 dage? Hedder sangen ”10”? Hverken Justin eller Ed har kommenteret på fanteorierne.

Se Justins opslag her:

Vis dette opslag på Instagram

10

Et opslag delt af Justin Bieber (@justinbieber) den

Vi må altså vente i spænding for nu, og så krydser vi viiirkelig fingre for et samarbejde mellem de to – det kunne altså være for vildt!

MestLæste