Anmeldelse - Rasmus Thudes Seks hjerter
Sådan lyder den
Rasmus Thude har en lækker, sprød popstemme, som går lige i hjertet på os! Vi er især helt vilde med "Hop Ind" og radiohittet "Gider dig ikke mer'", som vi i den grad har skrålet med på her på redaktionen. En af de federe overraskelser på EP'en er singlen "Fest med de bedst", hvor Niklas (der blandt andet hitter med sangen "Veninder") er gæstesanger. Den kan redde enhver gråvejrsdag og sørge for, at du kommer i dansehumør med det samme!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du skal købe den …
Hvis du er til stjerner som Christopher, Justin Timberlake, Usher, Burhan G og selvfølgelig Niklas. Rasmus Thude er fuld af talent, og vi glæder os meget til at høre mere fra den unge stjerne.
Bonus: 23-årige Rasmus Thude blev verdenskendt i slutningen af 2010, da MTV troede, at hans engelske nummer "Take You Down" var en ny single fra Justin Timberlake. Til sidst måtte Timberlake skrive til sine fans på Twitter, at det altså var Rasmus Thude, der stod bag den sprøde sang.
Læs også: Anmeldelse - Kristoffer Rahbeks single