Kendte

Angelina Jolie elsker at være mor

Af Sara Wilkins 12. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Angelina Jolie mener, hendes børn har gjort hende til en rigtig kvinde.

"Wanted"-skuespillerinden, som for nylig fødte tvillingerne, Knox Leon og Vivienne Marcheline, fortæller, at hun er en bedre person efter at være blevet mor.

- Jeg elsker at være mor. Det er mit yndlingsjob. Det er det sjoveste og mest udfordrende, jeg nogensinde har gjort, og jeg har lært en masse om mig selv, fortæller stjernen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg er blevet mere tålmodig. Mine børn har virkelig gjort mig til kvinde - jeg vidste slet ikke, at jeg havde så omsorgsfuld en side, siger Angelina.

- Vi leger og griner sammen. De har lært mig at være kvinde, men de har også mindet mig om at være et lille barn, og det er skønt.

- Brad er en fantastisk far. Det betyder meget for mig, at han er en del af mit liv, og at han er der for børnene, fortæller Angelina til Cosmopolitan Magazine.

- Brad er så god sammen med min første adopterede søn, Maddox, og de har knyttet sig til hinanden på en virkelig smuk måde - det får mig næsten til at græde, og jeg græder ellers aldrig!

MestLæste