Kendte

9 store Jonas Brothers-afsløringer

Af Selina Sander Jensen 6. juni 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jonas Brothers splittede op i 2013, men i år fandt de tre brødre sammen igen, og vendte stærkt tilbage med hittet ”Sucker”. I en ny dokumentar afslører brødrene ting fra deres barndom og deres liv som stjerner. Læs nogle af dem her!

I tirsdags fik dokumentarfilmen om Jonas Brothers, ”Chasing Happiness”, premiere på Amazon Prime Video. I filmen følger man de tre brødre Joe, Nick og Kevin Jonas fra deres barndom til de blev popstjerner og til de, til mange fans skuffelse, endte med at splitte op. Filmen viser også historien om drengene, der finder sammen igen og udgiver helt ny musik.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her er nogle af de største øjeblikke fra filmen:

1. Nick var tæt på at dø, inden han fandt ud af, at han havde diabetes. Han drak meget sodavand og tabte sig meget, og da han endelig tog til lægen, fik han besked på at tage på hospitalet med det samme. Heldigvis klarede Nick det og fik det bedre!

2. Fordi, Jonas Brothers levede et teenageliv som popstjerner, og ikke sang i et kristent band, vendte deres kirke sig mod drengene og tvang deres far til at sige sit job op som præst. Det betød, at familien på seks mistede deres hjem og blev nødt til at flytte ind et toværelses-hus, mens de ikke havde nogen indkomst, fordi drengenes pladeselskab Columbia Records droppede dem. Drengene spillede i storcentre om morgenen, indtil de blev kontaktet af Disney!

3. Sangen ”The Year 3000” var en sang og musikvideo som blev lavet, men aldrig udgivet, da Jonas Brothers var signet hos Columbia Records. Da sangen endelig blev udgivet hos et nyt pladeselskab, blev den spillet på Disney Channel konstant og gjorde Jonas Brothers ekstremt populære!

4. Egentlig var det kun Joe Jonas, som blev tilbudt en rolle i Disney filmen Camp Rock. Men så ringede drengenes far til en fra Disney og foreslog, at alle drengene kom med i filmen som band – og det gjorde de!

5. Efter Nick mødte Miley Cyrus begyndte han at skrive kærlighedssange om, hvordan den første kærlighed virkelig føles.

6. Drengene fandt sammen som Jonas Brothers igen efter en kort pause, fordi de følte, at de blev nødt til det – men faktisk hadede de alle sammen hinanden. Efter en lang køretur med deres far, fortalte Nick til Joe og Kevin, at det var forbi med Jonas Brothers. Joe og Kevin var knuste – og Joe følte sig svigtet og heartbroken.

7. Efter gruppen splittede op, fortalte Joe og Nick til Kevin, at han ikke skulle komme til deres show i december 2013, fordi de kun skulle spille deres egne solosange – og så endte de med at spille Jonas Brothers-sange alligevel, men uden Kevin… Joe sagde, at han følte, at Kevin havde holdt dem tilbage, fordi han fokuserede på sin familie og ikke kunne finde ud af at balancere forholdet mellem familie og Jonas Brothers. Drengene så først hinanden igen i februar 2014, da Kevin fik sin datter.

8. Både Joe, Nick og Kevin siger, at det, at de har haft en pause, hvor de kunne fokusere på dem selv og deres kærlighedsliv, har hjulpet dem med at finde sammen igen.

9. Drengenes lillebror Frankie Jonas er Jonas Brothers’ allerstørste fan – ifølge Frankie selv. Han kan alle deres sangtekster!

Se traileren til ”Chasing Happiness” her:

MestLæste