Jughead
Film & serier

Vild fanteori: Jughead er stadig i live!

Af Simone Erica Rosenlund 5. marts 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi så alle det forfærdelige afsnit af tv-serien Riverdale, hvor vores elskede Jugheads bevidstløse krop blev fundet, og vi gik ud fra, at han var blevet myrdet. Men mange fans mener ikke, at Riverdale ville vove at dræbe en så elsket karakter, og flere teorier peger på, at Jughead slet ikke er død...

Uge efter uge sidder vi klar foran skærmen, når det nyeste afsnit Riverdale løber over skærmen, og vi så alle med, da den hjerteskærende episode, hvor Jugheads bevidstløse krop blev fundet, løb over skærmen. Vi troede selvfølgelig, han var død, men flere Riverdale-fans er begyndt at spekulere på, om Riverdale ville turde at dræbe en så stor og elsket rolle? Hvorfor skulle de dog gøre det?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi ved, at der kommer mindst en sæson mere, så vi kan slet ikke forestille os en hel sæson uden en af de bærende roller, nemlig Jughead. Vi tror heller ikke, at Cole ville opgive rollen så let!

Men hvis han ikke er død, hvad foregår der så? Der går lige nu en masse teorier på Twitter...

Teori 1

Jughead læser faktisk bare sin bog, The Baxter Brothers, op for Betty, og vi vil snart se ham lukke sin computer og spørge hende, hvad hun synes om historien.

Teori 2

Andre tror, at Jughead i virkeligheden arbejder sammen med Donna (ja Donna!), og at de vil få Stonewall ned med nakken, afsløre alle deres hemmeligheder, og at de har faket hans død?!

Teori 3

Den allerunderligste teori er, at en gammel karakter, Jugheads identiske fætter, skulle være involveret. Teorien går på, at da Jug besøgte sin bedstefar, lærte han sin fætter Souphead at kende, og at han vidste, at Brett og Donna ville gøre noget slemt til festen, så han sendte fætteren i stedet for ham selv.

Læs også: Riverdale-stjerne slår op med kæresten!

Det ville give svaret på, hvorfor Souphead ikke sagde noget, da han nærmede sig Brett, og hvorfor han skjulte sit ansigt i kaninmasken, for at Brett ikke skulle finde ud af, at han ikke var Jughead. Selvfølgelig er det en skør teori, som ville betyde at Jughead havde sendt sin fætter afsted for at dø, men det er jo Riverdale, og ALT kan ske!

I øvrigt!... (spoiler alert)

Cole Sprouse skulle eftersigende være på Riverdale-settet lige nu og have postet derfra på de sociale medier, så medmindre vi kommer til at se en del flashbacks eller spøgen, så får det os til at tro, at han stadig er i live?!

Foto: Mega

Det største bevis på, at Jughead stadig er i live, kommer dog fra internetfilmdatabasen IMDbs beskrivelse af episode 16, som udkommer torsdag den 12. marts 2020:

"Efter Jugheads genopstandelse, bemærker Betty, Archie og Veronica at der er noget anderledes ved ham.

Hans genopstandelse?! Hvad betyder det lige? Får vi mon vores elskede karakter tilbage?

Uanset hvad, får vi svar i episode 16, men det betyder, at vi skal vente en hel uge, hvor Jughead er ”død”, og det kan vi næsten ikke bære!

MestLæste