Film & serier

Tænk, hvis de var blevet Blair og Serena i "Gossip Girl"

Af Stine Kærsgaard 8. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
OMG! Du gætter aldrig, hvem producenterne først havde tænkt skulle spille Blair og Serena i serien ”Gossip Girl”.

De fleste af os elsker ”Gossip Girl” og alle intrigerne, der følger med, og det er virkelig svært at forestille sig, at serien kunne have fungeret med andre skuespillere!

Men nu er det altså kommet frem, at de to hovedkarakterer Serena og Blair, som spilles af henholdsvis Blake Lively og Leighton Meester, ikke var i producenternes tanker som første prioriteter. What? Men hvem var så?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ifølge seriens casting-direktør, Michael Rappaport, var de her to andre skuespillere nemlig oppe at vende:

- I begyndelsen havde netværket tænkt på Ashley Olsen (Serena) og Rumer Willis (Blair) i tankerne.

Grunden til, at det ikke blev sådan, var, at producenterne syntes, skuespillerinderne var for kendte til rollerne, og Michael mener også, at seriens store succes skyldes, at der blev brugt mindre kendte skuespillerinder, som kunne bære serien så mange år frem. Og den dag i dag er han også glad for, at de valgte Blake og Leigton:

- Jeg var rædselsslagen for, at vi ikke fik hende (Blake), eller at de ikke kunne lide hende, for ærlig talt så levede og døde serien med Serena, og vi havde ingen andre gode bud, fortæller casting-direktøren.

Om Blairs rolle tilføjede han:

- Jeg kunne godt lide, at Leighton var, hvem hun var. Hun ville ikke kysse nogens røv, og det er meget Blair.

Vildt at tænke på, hvordan serien ville have været, hvis der havde været andre skuespillere med. Hvad, synes du, er det bedste ved ”Gossip Girl”?

Her i galleriet er 13 ting, du måske ikke vidste om "Gossip Girl". Og pssst, hvis du ikke har set serien færdig endnu, spoiler vi altså ret meget ... :

13tingduikkevidsteom”GossipGirl”

I starten var det egentlig meningen, at ”Gossip Girl” skulle laves som film med Lindsay Lohan i rollen som Blair.
Ed Westwick, der spiller Chuck Bass, gik efter rollen som Nate.
Producerne har senere sagt, at de egentlig ikke ville have Ed Westwick i nogle af rollerne, fordi de syntes, han lignede en seriemorder mere end en romantiker. What?!
Chuck har en hund, der hedder ”Monkey” i tv-serien, men i bøgerne har han faktisk en rigtig abe som kæledyr.
Lily Van der Woodsen hed egentlig Darla til fornavn, indtil producerne ændrede det i sidste øjeblik.
Leighton Meester, der spiller Blair, måtte farve sit naturlige blonde hår helt mørkt, før hun gik til audition.
26. januar er officiel ”Gossip Girl dag” i New York. Det besluttede borgmesteren, efter han besøgte optagelserne.
Penn Badgley, der spiller Dan, vidste ikke, han var Gossip Girl, indtil kort tid før de skulle optage scenen, hvor det bliver afsløret.
Manuskriptforfatterne vidste fra start, at Chuck og Blair skulle ende sammen.
Kristen Bell, der lægger stemme til Gossip Girl igennem alle sæsonerne, har fortalt, at hun drømte om at få en en ’rigtig’ rolle i serien, og måske endda komme ud som Gossip Girl i sidste sæson.
Serena, Dan og Blair er de eneste karakterer, der er med i alle afsnit af ”Gossip Girl”.
Alle titlerne på afsnittene er ordspil med titler fra film, bøger og andre tv-serier.
Penn Badgley og Blake Lively (Dan og Serena) blev faktisk undervist sammen som børn, lang tid før serien begyndte. De datede fra 2007 til 2010.

Læs mere om

MestLæste