Se billederne Internettet går amok over Powerpuff Pigernes nye outfits
Film & serier

Se billederne: Internettet går amok over Powerpuff Pigernes nye outfits

Af Josephine Sjelhøj 12. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvordan forestiller du dig, at Bobbel, Bellis og Blomst ville se ud, hvis de ikke var tegneseriefigurer? Det har fans nu fået svar på, og de er bestemt ikke tilfredse.

Da det blev afsløret, at ’Powerpuff Pigerne’ ville blive vækket til live i en ny tv-serie, gik fans af den originale tegneserie amok af begejstring.

Nu er den ikoniske trios nye outfits blevet offentliggjort, og det har endnu engang fået internettet til at reagere voldsomt – denne gang af de helt forkerte årsager.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

På nye behind-the-scenes billeder fra optagelserne kan man nemlig se, at seriens tre stjerner, Dove Cameron, Chloe Bennett, og Yana Perrault, er iført simple ensfarvede kjoler med sorte bælter, og det er fans bestemt ikke tilfredse med.

En bruger på Twitter sammenlignede de undervældende outfits med ”uofficielle og billige Halloweenkostumer,” mens en anden skriver, at kostumerne ”umuligt kan være ægte.”

LÆS OGSÅ: 'Powerpuff Pigerne': Her er stjernerne, der skal spille Bobbel, Bellis og Blomst

De skuffede fans går også så langt som at spørge, om CW’s liveaction-version af ’Powerpuff Pigerne’ har brug for en støtteindsamling for at få et større budget.

Ikke en kopi af tegneserien

Der er dog også nogle fans, som forsvarer tøjvalget til Bobbel, Bellis og Blomst, og gætter på, at det kunne være en midlertidig løsning. Andre gætter på, at stjernerne muligvis er i gang med at optage et flashback til serien.

Selvom meget ikke tyder på det første, så kunne flashbacket måske være et oplagt gæt, hvis man ser på den officielle beskrivelse af serien.

LÆS OGSÅ: Ligheden mellem to Disney-klassikere har fået internettet til at gå amok

CW har nemlig afsløret, at den nye version af ’Powerpuff Pigerne’ ikke kommer til at være en kopi af den populære tegneserie. I stedet kommer vi til at se trioen som ”fortabte piger i 20’erne, som hader, at de har mistet deres barndom, fordi de skulle bekæmpe kriminalitet.” Mon det er derfor, at deres outfits ser så triste ud?

Se de kontroversielle outfits her, og bedøm selv, om de er for undervældende:

MestLæste