Anden episide af førtste gang
Film & serier

Se andet pilotafsnit af Vi Unges serie ”Første gang”

Af Marie Søndergaard 14. september 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har Mads mon sendt private billeder af Sofie til andre? Og hvem er den nye dreng, der starter på efterskolen? Se anden episode af serien ”Første gang” her!

Sofie er nervøs for, at hendes ekskæreste, Mads, har sendt private billeder af hende til andre. Hun er vred og såret, men samtidig vil hun rigtig gerne have ham tilbage, for de er jo helt perfekte sammen! Veninderne Clara, Alma og Lærke hjælper hende med at finde ud af, hvorfor hele skolen pludselig griner af hende – og så starter der en ny (og ret lækker) dreng på efterskolen …

Læs mere om serien HER!

”Første gang” er en teen-serie, der vises på Vi Unges YouTube. Den handler om alle de første gange, man oplever i teenageårene, og i første omgang kommer der to episoder af serien. Du kan følge Sofie fra serien på Instagram under navnet @sofie_ps.

På rollelisten er blandt andre Alvilda Lyneborg Lassen, Fanny Bornedal, Tippie-Maya Høgh, Olivia Stenderup Garre, Jacob August Ottensten og Oscar Bjerrehuus.

Serien er et samarbejde med Mint Copenhagen. Manuskriptet er skrevet af Christina Sederqvist, og de to episoder af instrueret af Morten Sabroe.

Se ”Første gang – Episode 2 af 2 – Vind ham tilbage” herunder.

I galleriet kan du læse mere om hovedrollerne i serien ”Første gang”:

SkuespillereiViUngesserie"Førstegang"

Alvilda Lyneborg Lassen

Rolle: Sofie

Sofie er seriens hovedrolle, og det er derfor hendes historie, vi følger. Hun er sød og loyal, går på efterskole, er kæreste med Mads og bedste veninde med Alma.

Fanny Bornedal

Rolle: Alma

Sofie og Alma er bedste veninder og har kendt hinanden siden børnehaven – nu er de endt på efterskole sammen. Alma er sjov og skør og tager ikke tingene så alvorligt.

Psst … hvis du synes, du har set Fanny Bornedal, som spiller Alma, før, så er det nok, fordi hun spillede med i julekalenderen ”Den anden verden”.

Tippie-Maya Høgh

Rolle: Lærke

De andre piger kan godt blive lidt trætte af Lærke, fordi hun nogle gange kan komme til at sige ting, der kan lyde lidt hårde. Faktisk bunder det i, at Lærke selv er lidt usikker – og hun er også god til at sige undskyld, hvis hun kommer til at såre andre.

Olivia Stenderup Garre

Rolle: Clara

Clara ELSKER drama (selv om hun ikke vil indrømme det), og man kan være sikker på, at der altid sker et eller andet spændende, når man er sammen med hende.

Jacob August Ottensten

Rolle: Mads

Sofie og Mads er kærester, men Sofie er faktisk lidt træt af ham, fordi hun tit synes, han opfører sig som en klovn. Det kan Mads slet ikke forstå.

Psst … Jacob, som spiller Mads, var også med i julekalenderen ”Den anden verden”.

Oscar Bjerrehuus

Rolle: Sebastian

Sebastian er ny på efterskolen, og pigerne får ret hurtigt det indtryk af ham, at han er den helt perfekte drømmefyr.

Bonus fact: Oscar, som spiller Sebastian, er søn af modellen Oliver Bjerrehuus.

MegetMere