

"Riverdale" sæson 4 har fået en premieredato!
The CW, der står bag hitserien ”Riverdale” har endelig afsløret, hvornår sæson 4 får premiere. I USA får første afsnit af den nye sæson premiere onsdag den 9. oktober, og det betyder, at den danske premiere på Netflix burde være torsdag den 10. oktober.
Sæson 3’s mystiske afslutning lægger op til endnu flere mysterier med Betty, Veronica, Archie og Jughead, og forhåbentlig får vi svar på, hvad der mon skete med Jughead i det allersidste afsnit af sæson 3.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Selv om vi ikke ved meget om handlingen i sæson 4, har Cole Sprouse, der spiller rollen som Jughead, fortalt PopBuzz, hvad han håber på at se i sæson 4:
”Jeg synes, at der er noget virkelig ’enjoyable’ ved, at Jughead er hjernen, og at FP Jones er musklerne, når de efterforsker sammen. Det er noget, jeg personligt gerne vil se mere af i sæson 4.”
Vi er også ret vilde med den duo, og vi glæder os viiirkelig meget til ”Riverdale” vender tilbage! Skal du også følge med i den nye sæson?
MestLæste


Brevkassen: "Hvad gør jeg med hans boller?"

Mathias blev overfuset i metroen med sin kæreste: “Jeg er forberedt på, at det muligvis ikke er sidste gang, det sker”

Skal du i praktik? Her er 22 bud på praktikpladser

Pinlige historier: Det dobbelte toiletuheld
