Film & serier

PLL-afsløring: Stor forandring på vej

Af Marie Søndergaard 9. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Wow. Hvad siger I til den her ændring i ”Pretty Little Liars”?

Vi kender efterhånden introen til ”Pretty Little Liars” ud og ind, for det har nemlig været den samme, siden serien begyndte. Men sådan kommer det ikke til at være længere!

Test dig selv: Hvem er din PLL-BFF?

Skaberen af PLL, I. Marlene King, har nemlig afsløret, at når anden del af sjette sæson vender tilbage på amerikansk tv til januar, så kommer vi til at se en helt anden intro – say what?

En fan af serien spurgte på Twitter, hvorfor det kun er Aria, som siger ”shhh” i introen, og til det svarede I. Marlene King:

- Der er en sjov, ny intro, når vi er tilbage i januar. Alle får en ”shhh”-tur.

Læs også: Se PLL-stjernernes første roller

Okay, den intro glæder vi os virkelig meget til at se! Og resten af sæson seks selvfølgelig …

Tjek 15 ting du ikke vidste om PLL herunder:

15tingduikkevidsteom”PrettyLittleLiars”

Spencer Hastings har fødselsdag den 6. december 1994 – det står der på et glas med piller, der står i hendes skab.

Aria Montgomery har været samtlige af sine kærester i serien utro.

Mange af kulisserne i byen Rosewood er faktisk de samme, som blev brugt i ”Gilmore Girls”-byen Stars Hollow.

Ashley Tisdale blev tilbudt en audition på ”Pretty Little Liars”, men valgte i stedet at tage til audition på serien ”Hellcats”. Hun fik rollen.

Du kan købe Alison DiLaurentis’ yndlingslæbestift lige her.

Hvis man bytter om på bogstaverne i Alison DiLaurentis efternavn, kan man stave ”Liars united” – forenede løgnere.

Tammin Sursok, der spiller gymnasieeleven Jenna Marshall i serien, er 31 år i virkeligheden.

Temasangen til ”Pretty Little Liars” er lavet af The Pierces og hedder ”Secret”.

Det var faktisk Ashley Benson, der fandt sangen ”Secret” og foreslog, at den blev brugt som intro til serien.

Serien er baseret på en bogserie. Første afsnit af første sæson dækker hele handlingen i den første bog.

Lucy Hale, der spiller Aria, har afsløret, at hun i virkeligheden helst ville date Toby, fordi han er sexet og mystisk.

Ashley Benson og Shay Mitchell, der spiller Hanna Marin og Emily Fields, er bedste veninder i virkeligheden!

Ian Harding, der spiller Ezra Fitz, skal forestille at være pigernes gymnasielærer, men i virkeligheden er han kun et par år ældre end dem. Faktisk er han et år yngre end Troian Bellisario, der spiller Spencer.

MegetMere