Paris Hilton er kok i netflix nye madprogram Cooking With Paris
Lav mad med Paris Hilton

Paris Hilton hopper i forklædet i Netflix' nye madprogram - se den sjove trailer her

Adele Bennett-Larsen 9. august 2021
Foto: Netflix
Modeikon, model og DJ. Paris Hilton kan nu sætte TV-kok på CV’et med Netflix' nye program, ’Cooking with Paris’, hvor vi bliver præsenteret for Paris yndlingsretter. Stemningen er fjollet, og der er skruet godt op for hyggen i køkkenet med Paris.

Glimmer og skumfiduser 
I Paris Hiltons øjne kan alle lave mad, og netop dén energi får du for fuld skrue i hendes nye madprogram. Her laver hun sine yndlingsretter og serverer dem på ekstravagante bordopdækninger.

I første afsnit af 'Cooking With Paris' bliver vi introduceret til en af Paris Hiltons all-time favorites: Skumfiduser! Opskriften er simpel: Smelt skumfiduser i mikroovnen, tilføj blå madfarve, tilføj masser af glimmer og sæt på køl – og voilá, så har du Paris' selvnavngivet ret ’Sliving Blue Marshmallows’.

Kim Kardashian West til undsætning 
Til at hjælpe Paris med at mestre i køkkenet, har hun inviteret hendes gode veninde, Kim Kardashian West. Her hjælpes de ad (eller faktisk er det Kim Kardashian West, der hjælper Paris Hilton) med at sætte prikken over i’et på de kreative skumfidusser, lave french toast med cornflakes og luftig fritatta med tomat og bacon. Fritattaen med bacon sætter dog Paris Hilton i et etisk dilemma, du hun tidligere har haft en kælegris ved navn ’Princess Pigelette’. De to kokke beslutter sig derfor for at bruge kalkunbacon.

Kim Kardashian er ikke den eneste kendis, som kommer Paris Hilton til undsætning. I hvert afsnit teamer hun nemlig op med en ny madlavningshjælper, bl.a. rapperen, Saweetie, og sangstjernen, Demi Lovato.  

Alle kan være med 
Når man laver mad med Paris Hilton, kan alle være med. Der er blot få ingredienser, som er essentielle: Spiselig glimmer, madfarve og ’cooking gloves’ - som i bedste Paris Hilton stil er blondehandsker. Og så er du ellers klar til at kokkererer med Paris. Og bare rolig – hun giver løbende madlavningstips: Eksempelvis at et køkken ikke rengører sig selv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sæson 1 af ’Cooking With Paris’ består af seks afsnit, og kan streames lige nu på Netflix. God fornøjelse i køkkenet! 

Se traileren lige her: 

Læs mere om

MegetMere