High School Musical - Hemmeligheder fra skuespillerne
Film & serier

’High School Musical’: 10 hemmeligheder, du ikke vidste om filmene

Af Julie Sofie Hauritz 24. august 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Disney
Det er næsten 13 år siden, at den sidste ’High School Musical’-film havde premiere – men selv efter alle disse år, er der en masse sjove og interessante hemmeligheder, som kun de sande ’Wildcats’ har kendt til. Vi har haft gravet lidt og fundet frem til 10 hemmeligheder, som du (måske) ikke vidste om filmene.

Det er efterhånden en del år siden, at den første ’High School Musical’-film havde premiere – men selv efter alle de år, er der stadig hele tiden nye hemmeligheder fra dengang, hvor filmene blev optaget, som kommer frem i lyset.

Vi tager dig med tilbage på gangene på East High og afslører 10 af de hemmeligheder, som Wildcatsene har rendt og gemt på.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Once a Wildcat, always a Wildcat, right?”.

1. 'High School Musical' skulle slet ikke have været filmenes titel
Navnet skulle i starten bare bruges som et midlertidigt navn, indtil der blev fundet på et bedre et. Dog, som vi kan se, endte det med, at Disney og filmskaberne faktisk slet ikke kunne finde på et bedre et. Derfor valgte de at gå med titlen 'High School Musical' alligevel.

2. Flere om buddet til rollen som Troy Bolton
Hunter Parrish og Sterling Knight gik begge til audition til rollen som Troy Bolton – men som vi ved, tabte de til Zac Efron.

3. Flere ville være Gabriella Montez
Inden de fik rollerne som Sharpay og Taylor, gik både Ashley Tisdale og Monique Coleman til audition til rollen som Gabriella. De var dog begge enige om, at rollen som Gabriella ikke var den rigtige for dem.

4. Seerne fik lov til at bestemme, hvad de ville se
I ’High School Musical 2’ gav Disney alle seerne lov til at være med til at bestemme forskellige ting i filmen. For eksempel har seerne været med til at bestemme, hvilke slogans, der skulle stå skrevet på Chads t-shirts, og hvilke type sandwiches, som karaktererne skulle spise under filmen. Det er ret sejt!

5. Ashley Tisdale stjal Sharpays garderobe
Ashley Tisdale har tidligere afsløret for Buzzfeed, at hun faktisk tog hele Sharpays garderobe med hjem efter optagelsen af den første film. Da Disney forsøgte at få tøjet tilbage, ville Ashley ikke aflevere det. Så nu har Disney ikke længere noget af Sharpays tøj fra den første film – dét har Ashley Tisdale hængende hjemme i sit eget skab.

6. Zac Efron sang ikke selv i den første film
Der har været rigtig meget tvivl, om det rent faktisk har været Zac Efron, der har haft lagt stemme til Troy Boltons sange – men det var det ikke i den første ’High School Musical’-film. Her var det Drew Seely, der lagde stemme til Troys sange, fordi Zac ikke selv kunne ramme de rigtige toner. Dem kom han dog efter i de efterfølgende film, hvor han selv har haft sunget.

7. Vaskeægte fjendskab mellem to af skuespillerne
Der er ingen tvivl om, at der til tider har været lidt af en dårlig stemning mellem karaktererne Sharpay og Ryan i ’High School Musical’-filmene. Men hvad du måske ikke vidste er, at den helt samme stemning også har været foregået under optagelserne mellem skuespillerne af karaktererne. Ashley Tisdale og Lucas Grabeel var i starten af filmene nemlig ikke særligt gode venner. Ashley har tidligere haft udtalt til E!: ”We were not close. We were not good friends. We hated each other”. De blev heldigvis bedre venner, som filmene blev optaget.

8. Selena Gomez fik tilbudt en rolle
Selena Gomez blev faktisk castet i rollen som Tiara Gold i ’High School Musical 3’. Selena endte dog med at afvise rollen, fordi hun ”hellere ville have roller, der var mere udfordrende for hende”.

9. Far og søn spiller rent faktisk far og søn
Chads far, Mr. Danforth (som vi bliver introduceret til i den tredje film), bliver faktisk spillet af Corbin Bleus (som spiller Chad) rigtige far, David Reivers. Dét må man kalde en vaskeægte familieaktivitet!

10. Man skulle betale penge, hvis man gabte under optagelserne
Under optagelserne af alle filmene havde Kenny Ortega (filminstruktøren) et ”gabe-glas” stående, som man skulle lægge penge i, hvis man gabte. Pengene blev herefter doneret til en fond kaldet ’Make-A-Wish’ i Utah, USA, som har til formål at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme. Virkelig en god idé med sådan et gabe-glas!

High School Musical

MestLæste