Film & serier

Cole Sprouse om "Riverdale": Jeg er klar til at komme videre

Af Mariah Leitisstein 1. april 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Det kan godt være, at fans ikke kan få nok af "Riverdale", men seriens stjerner er ved at være færdige.

Denne artikel blev første gang bragt på seoghoer.dk.

Det er nok ikke det, de fleste "Riverdale"-fans drømmer om at høre, men hvis du spørger Cole Sprouse, så må serien godt snart slutte.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den 29-årige "Riverdale"-skuespiller fortæller i et nyt interview med GQ Hype, at det faktisk aldrig var planen, at han skulle være med i serien.

Han var nemlig helt klar til at starte sin uddannelse på universitetet, da hans agent nærmest tiggede ham om at tage til audition på Netflix-serien. Det sikrede ham rollen som Jughead Jones.

Seriehittet består af indtil videre seks sæsoner og er netop blevet fornyet med en syvende til stor fornøjelse for seriens fans.

Noget tyder dog på, at det ikke er alle, der er lige glade for den nyhed. Heller ikke Cole Sprouse.

- Jeg er ikke den kreative kraft bag "Riverdale". Jeg har faktisk ingen kreativ kontrol. Vi dukker op, får dagens manuskript, og så bliver vi bedt om at indspille, siger han.

Han tilføjer også, at hele holdet af "Riverdale"-skuespillere er klar til at "runde af" og "komme videre".

Cole Sprouse er endda blevet tilbudt at instruere et af seriens afsnit, men meddeler, at han har sagt pænt nej tak.

Han er nemlig overbevist om, at ligemeget hvilken vision han havde for afsnittet, så ville det blive lavet om, så det passede til netværkets behov.

MestLæste