Det sker

Verdensberømt TikTok-stjerne smutter over til konkurrenten

Af Line Lei Mohrsen Jensen 21. september 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
På trods af sine 87 millioner følgere på TikTok har dansedronningen valgt at prøve kræfter med modstanderplatformen Triller.

Hvis du elsker seje dansevideoer og har en profil på TikTok, så kender du helt sikkert også Charli D’Amelio - eller med andre ord: Dronningen af TikTok.

Dansedronningen, som har lidt over 87 millioner følgere på sin TikTok-profil, har nu valgt at søge mod andre videoplatforme, da TikTok står overfor en række udfordringer i forbindelse med præsident Trumps forslag om at forbyde App'en i USA.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Dette kom frem i weekenden, da Charli delte en video på sin TikTok, hvor hun skrev ”Følg mig på Triller @charlidamelio”.

TikTok: @charlidamelio

Videoen har fået flere af hendes trofaste følgere til at spekulere. Forlader Charli mon TikTok til fordel for Triller? Eller er hun bare forberedt på, at det måske bliver det nye TikTok, hvis appen forbydes?

Læs også: OMG! Er det slut med TikTok?

Triller har allerede fået en del succes, og andre store TikTok-stjerner som Josh Richards og Noah Beck har ligeledes oprettet en profil på videoplatformen.

Det er stadig ukendt, hvad der præcist kommer til at ske med TikTok, men vi venter i spænding på at se, om Charli mon også bliver en verdensberømt Triller-stjerne?

MestLæste