Det sker

Paradise vender tilbage: Her er de nye regler

Benedikte Brix 21. februar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: NENT
Det er blevet tid til en ny dag i "Paradise", der kommer i foråret 2022. Realityprogrammet lanceres i en helt ny form med en række store ændringer, som i højere grad end tidligere skal afspejle den tid, vi lever i i dag. Nu løftes sløret for et par af ændringerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Artiklen blev første gang bragt hos Se og Hør.

Viaplay er nu klar til at afsløre mere om det nye "Paradise", som forventes at få premiere til foråret. Det, vi engang kendte som "Paradise Hotel" kommer nu til at hedde "Paradise", og optagelserne foregår på en helt ny location i Mexico.

- Vi har tidligere fortalt om de forandringer, der venter i "Paradise" og er nu klar til at løfte en smule mere af sløret for, hvad der ellers venter af nye, spændende tiltag, siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos NENT Group.

Mindre taktik, mere venlighed

Grundpræmissen i "Paradise" er fortsat:

Et antal deltagere, der aldrig har mødt hinanden før, tjekker ind på et luksuriøst sted i Mexico for at finde en pålidelig partner og danne alliancer. Til sidst står to deltagere tilbage i finalen om præmiesummen på en halv million kroner, men som tidligere fortalt, vil seerne opleve spændende ændringer i den kommende sæson.

Spillet deltagerne imellem er helt essentielt, men på en ny måde, hvor særligt positive værdier og adfærd ses som en stor styrke i spillet. Det taktiske spil vil fylde, men ikke i samme grad som tidligere; der vil i stedet være plads til at lære deltagerne endnu bedre at kende.

Par på tværs af køn

Og så er der nu absolut kønsneutralitet på "Paradise", som vi ellers er blevet lovet i et par tidligere sæsoner, hvor det kun har gjaldt i få tilfælde:

- Som noget helt nyt kan partnerskaber dannes på tværs af køn i hele sæsonen, og det åbner for alvor op for nye, vilde muligheder for at rykke videre i spillet og er samtidig medvirkende til, at spændingen for alvor intensiveres endnu mere op til ceremonierne.

- Derudover vil seerne kunne glæde sig til, at vi har helt nye temauger, der behandler emner og dilemmaer, som tydeligere afspejler nutiden, siger Kenneth Kristensen.

Enkeltmandssenge

Det er dog ikke de eneste ændringer, der er foretaget på "Paradise". Værelserne er nu møbleret med to enkeltmandssenge, så deltagerne selv afgør, hvorvidt de vil rykke sengene sammen til en dobbeltseng.

Og så kan seerne glæde sig til en stor opgradering af hele "Paradise"-looket, hvor blandt andet deltagerpræsentationerne gøres mere nutidige med fokus på dét, der er vigtigt for deltagerne selv, lover NENT.

- Paradise skal afspejle den tid, vi lever i – både hvad gælder vores deltagere, twists- og temaer. Vi forsøger hele tiden at udvikle "Paradise", og vi foretager disse markante ændringer for at sikre, at formatet fortsat er relevant og sjovt for både deltagere og seere. Vi glæder os til, at vi kan fortælle endnu mere om det nye format, siger Kenneth Kristensen.

NOGLE AF ÆNDRINGERNE, DER VIL VÆRE SYNLIGE I "PARADISE":

- Alle deltagere er over 20 år

- Det er ikke længere et krav, at deltagerne er single

- Partnerskaber kan dannes på tværs af køn gennem hele programmet

- En bredere sammensætning af deltagere (det vides ikke, hvad der reelt menes her. Måske flere forskellige baggrunde, kropstyper og interesser)

- Ny indretning af værelserne med for eksempel enkeltmandssenge

- Ny location i Mexico

- Nye temauger, der behandler emner og dilemmaer, der tydeligere afspejler nutiden

MestLæste