Det sker

Nyt Vi Unge på gaden: Ikke som de andre piger

Af Josephine Sjelhøj 17. juni 2021
Nu er det helt nye Vi Unge endelig på gaden, og det er fyldt med en masse dejlige sommerinspiration til din ferie. Du kan blandt andet få en guide til sommerkjoler, ferielæsning og de allerbedste solcremer. Samtidig zoomer vi ind på, hvordan det er at være teenagepige og leve med et handicap i et stort interview med tre seje, unge kvinder. Og så er de akavede pinlige historier selvfølgelig klar til at give dig et godt grin.

Hvad kan du glæde dig til i det nye Vi Unge? Læs med her og få svaret:

LÆS OGSÅ: Test: Hvor godt kender du Harry Styles’ musik?

At leve med et handicap  

Hvordan er det at være ung og leve med et handicap? På mange måder ser hverdagen ud ligesom alle andres – fyldt med venner, skole, fritidsinteresser og fremtidsdrømme. Men på nogle punkter er den helt anderledes. I det nye Vi Unge kan du møde Rebekka, Anne og Louise, som hver især har et handicap og lever med de op- og nedture, der følger med.

Sommer i Danmark

Der findes intet bedre end en god sommerferie, og i Danmark er der et hav af muligheder for at få en perfekt en af slagsen. I det nye Vi Unge har vi fundet 20 fede aktiviteter og destinationer til din sommerferie i Danmark, så du kan få inspiration til en hyggelig venindedag eller en sjov miniferie med din familie.

Fokus på pick-me-girls

”Jeg er slet ikke som de andre piger – jeg er anderledes” – har du nogensinde hørt nogen sige det? Så er du måske stødt ind i en såkaldt pick-me-girl. I det nye blad zoomer vi helt ind på typen, og gør dig klogere på, hvorfor det egentlig er positivt at være ligesom andre piger. Alle piger er nemlig fuldstændig fantastiske!  

Livet efter ‘X Factor’

I det nye Vi Unge kan du blive endnu klogere på, hvordan det er for ’X Factor’-deltagerne, når rampelyset slukker, og verden igen bliver ”normal”. Kom helt tæt på Mia Kjær og Vita Jensen, der fortæller om deres tidligere drømme om at blive danmarkskendt gennem det populære program, og om hvordan det var, da kameraerne slukkede igen.

Klar til sommerferien

Sommer er lig med fine kjoler, og i det nye blad giver vi dig 72 flotte og forskellige bud på den perfekte sommerkjole til dig. Vi tester samtidig en masse forskellige solcremer, så du undgår at blive solbrændt i det dejlige ferievejr. Hvis du er en af dem, der elsker at fordybe dig i spændende fortællinger, har vi også lavet en liste over 10 bøger, du bare må have fat i. Rigtig god ferie!

God læselyst!

...Det her er bare nogle af de ting, du kan læse om i det nyeste Vi Unge. Hop en tur i dit lokale supermarked eller smut forbi en bladkiosk nær dig og få fingrene i det nye blad, der er spækket med indhold - lige til DIG! 

LÆS OGSÅ: Test: Kan du huske de ikoniske ’Friends’-citater?

Læs mere om

MegetMere