Det sker

Facebook fjerner emoji efter protest

Af Susie Pedersen 11. marts 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Når du skriver en statusopdatering, kan du vælge en smiley, der beskriver det, du laver eller dit humør. En af smileyerne har fået MEGET kritik, så derfor er den nu fjernet. Se, hvilken det drejer sig om.

En gruppe unge mennesker har protesteret over, at man på Facebook kan vælge en smiley, der symboliserer, at man føler sig fed, når man skriver en statusopdatering.

- Når Facebook-brugere vælger "Føler mig fed"-smileyen, så gør de grin med de mennesker, der rent faktisk føler sig overvægtige, som også er dem, der lider af spiseforstyrrelser. Det er ikke okay. Hjælp mig med at få Facebook overbevist om, at den "fede" smiley skal fjernes fra deres valgmuligheder. Fed er ikke en følelse. Fedt er en naturlig del af vores kroppe uanset vægt. Og alle kroppe fortjener at blive respekteret, skriver Catherine Weingarten fra gruppen Endangered Bodies (Truede kroppe, red.)

Læs også: Det betyder emoji-ikoner i virkeligheden

Statusopdateringen og hashtagget #FatIsNotAFeeling spredte sig hurtigt på Twitter og Facebook, og det har nu resulteret i, at Facebook har fjernet den omdiskuterede smiley.

Læs også: 10 ting du ikke vidste om Emojis

Du kan ikke længere finde den smiley, der stod "fed" ud for:

Facebook fjerner emoji efter protest

Vi synes, det er godt, at Facebook lyttede!
 

Debedsteemojiapps

Mangler du en emoji, der minder om dig selv? Med Bitmoji kan du tegne dig selv som emoji og blive tilføjet til dit eget tastatur! App’en sætter dig derefter ind i en masse sjove situationer, så du både kan sende dig selv som emoji med et vink, latter eller endda i et kaninkostume. Læs mere om app’en her.
Med Keymoji skal du aldrig bekymre dig om at misse en chance for at lave en sjov emoji, der passer til din sætning. App’en forvandler nemlig dine ord, så du kan skrive i emojis i stedet for tekst. Sejt! Det eneste minus er, at app’en lige nu kun virker med engelske ord.
Tager du mange selfies? Så vil du helt sikkert få det sjovt med Imoji, der forvandler dine billeder til emojis. Læs mere om app’en her!
Vil du gerne have high-end og stilede emojis? Med Karl Lagerfelds EmotiKarl får du mulighed for at kopiere de her seje emojis ind i en besked!
Med Emojidom får du tilføjet mange tusinde tegneserielignende emojis. Du kan blandt andet finde Spiderman, Superman og en emoji, der spiser McDonalds! Hi hi.

Læs mere om

MegetMere