Sigalaz_Clara
Det sker

Clara fra 'X Factor' afviser: "Vi er ikke kærester"

Af Kicki Bengtsen 23. marts 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Hanne Juul, Jesper Sunesen
Clara Nedergaard sætter nu ord på romancen mellem hende og Samuel Sigala.

Der var ikke et øje tørt, da Clara Nedergaard i fredags røg ud af "X Factor" – især ikke hos 19-årige Samuel Sigala fra brødreduoen Sigalaz.

Hos ham trillede tårerne ned af kinderne, da han skulle sige farvel til den 19-årige sanger, hvilket efterfølgende fik især TikTok til at gløde med rygter om, at de to teenagere er blevet kærester.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se og Hør fik efterfølgende bekræftet, at der er kærlighed i luften mellem de to, da Samuel Sigala fortalte, at de er "mere end venner".

Vi havde egentligt ikke planlagt, at vi skulle udtale os til journalister om det.

Og nu sætter Clara Nedergaard også ord på forholdet over for TV 2.

Den unge sangerinde bekræfter ligesom sin "X Factor"-flamme, at romancen blomstrer mellem hende Samuel Sigala.

Hun afviser dog de massive rygter på sociale medier om, at de er kærester.

Ifølge hende er de indtil videre "bare glade for hinanden" og vil vente med at sætte en etikette på, til de har haft tid til at lære hinanden at kende uden for "X Factor"-boblen.

– Vi havde egentligt ikke planlagt, at vi skulle udtale os til journalister om det, men Samuel blev spurgt ind til det i mandags, og åbnede om det, da han ikke ville lyve, siger hun til TV 2.

– Det kom op som breaking på Se og Hør, og jeg blev straks ringet op af B.T. – vi var ret overraskede over det, fortsætter hun.

Clara Nedergaard udtaler videre, at følelserne mellem hende Samuel Sigala opstod for en måneds tid siden, da de sad og snakkede sammen alene for første gang.

Samuel blev spurgt ind til det i mandags, og åbnede om det, da han ikke ville lyve.

Samtalen endte med at vare i fem timer, og derefter var der tilsyneladende bare sommerfugle i maven hos begge parter.

– Jeg havde ikke tænkt over, at kærlighed også kunne opstå under "X Factor".

– Derfor kom det bag på mig, da jeg mærkede det i maven, lyder det fra Clara.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

MestLæste