3 trends på Instagram, der hitter lige nu
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Upolerede photodumps
Vi ser dem allerede mange steder på vores timeline på Instagram. Bella Hadid, Dua Lipa og Emma Chamberlain er bare nogle af de kendisser, der deler photodumps med deres mange millioner følgere.
Men hvad er det nu lige, det er for noget? Helt simpelt er photodumps uredigerede (men alligevel bevidst udvalgte) billeder, som mange poster i et karrusel-opslag, altså et opslag med flere billeder.
Billederne i photodumps ser ofte uredigerede og hverdagsagtige ud - men lad dig ikke narre, for der er ofte lagt en masse tanker bag dem.
Se stjernernes photodumps lige her:
Det slørede look
Væk med det skarpe og polerede look. En ny æstetik er ved at finde sin vej ind på manges feed på Instagram, nemlig "det slørede look". Denne trend forsøger også at fremstå som "naturlig", men egentlig kan der i mange tilfælde være en del arbejde bag. Se bare den her video, hvor en TikToker viser, hvordan hun helt bevidst redigerer sine billeder på en måde, så de bliver mere sløret.
@simplystephjaye Reply to @nodramallamaa ♬ Infinity - Jaymes Young
Overskyet og gråt
Mens det længe har været en trend at dele billeder på Instagram i skarpe og lyse kontraster, har en ny trend taget over. Det er særligt en æstetik, der bliver brugt af mange influencere - både mikroinfluencere og de helt store influencere. Trenden går ud på at skabe et feed, der ser lidt gråt og overskyet ud.
Det giver ens feed en form nordic noir-effekt, som, ligesom de to andre trends, virker mere realistisk (i hvert falde i de grå vintermåneder) end de polerede lyse billeder, som førhen var de mest populære. Billederne kræver et sort/hvid-filter eller redigeringer, hvor kontrasterne skrues ned.
Oftest skal billederne ligne, at de er taget på en tilfældig måde, selvom de mange gange faktisk slet ikke er det.
Her er et par eksempler på den grå foto-stil:
Casual Instagram
Fælles for alle trends er, at de hører under det fænomen, som har fået navnet "casual Instagram", som direkte oversat til dansk betyder "afslappet Instagram".
Men er det overhovedet afslappet?
Det er der delte meninger om online. Mens mange synes, at denne udvikling af Instagram er forfriskende, og på mange måder minder om det Instagram var engang, er der også en del, der er mere kritiske overfor, om det overhovedet er afslappende at stræbe efter at vise det afslappede liv online.
Her deler en TikToker sine tanker om fænomenet: