Meme-profiler på Instagram
Kultur

12 meme-sider på Instagram, som du bare må følge

Af Vera Olivia Lissner Rømer 15. november 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Unsplash
Gør dig klar til at græde af grin. Hvad end du går op i musik, politik eller stjernetegn, så er der helt sikkert en meme-side, der kan få dig til at falde ned af stolen af grin. Vi har samlet 12 af de bedste meme-profiler på Instagram lige her.

Find lommetørklædet frem, forbered dig på trillende tårer og evige mavekramper. De humoristiske memes er nemlig kommet for at blive, og vi kan slet ikke få nok.

Internettet er propfyldt med talentfulde, kreative, inspirerende og ikke mindst virkelig sjove mennesker, og hvis du ikke allerede er en trofast følger af en eller flere meme-profiler på Instagram – Then you’re in for a treat!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi har samlet 12 morsomme meme-profiler lige her, og hvis de ikke kan få dig til at græde af grin – så ved vi altså ikke, hvad der kan!

Herligesvend

Instagram-profilen @herligesvend skriver i deres bio, at de laver ”nuttede memes til herlige personer”, men @herligesvend er andet end bare pastelfarver, cuteness og nuttede dyr. Manden bag profilen har nemlig i et interview med Femina fortalt, at profilen også fungerer som et digitalt forsamlingshus, hvor mænd kan tjekke ind i blandt andet MeToo-debatten.

Fantasiskeforaeldre

Tilbage i 2018 var Anna Mathiesen på barsel og manglede en aktivitet, som hun kunne lave. Hun begyndte derfor at finde på kreative memes til nybagte forældre, men nu omfavner Annas memes dog langt flere aspekter af hverdagen. Vi er helt sikre på, at du nok skal finde et meme på @fantasiskeforaeldre, som du kan relatere til.

Dkpolmemes

Hvis du interesserer dig for dansk politik, eller bare gerne vil have et større indblik i, hvad der rører sig i det politiske landskab, så skal du følge med på Instagram-profilen @dkpolmemes. Vi garanterer et godt grin!

Speltmemes

Profilen @speltmemes skriver i deres bio, at de producerer ”hjemmelavede memes bagt på spelt”, og selvom det måske ikke helt er til at gennemskue, hvad speltmemes er for noget, så er deres memes altså næsten lige så gode som en friskbagt (spelt)-bolle med smør. Profilen ”memer” om alt fra det danske kongehus til ’Den store bagedyst’.

Organiskedanskememes

Meme-kontoen @organiskedanskememes laver sjov med alt fra danske modebloggere til det danske vejr, for som navnet også antyder, så er deres memes kun danske! Vi elsker den her meme-profil, og vi tør næsten vædde med, at du kommer til at elske den lige så højt som os.

Rejseholdet_memes

Som Instagram-profilen @rejseholdet_memes skriver i deres bio, så er ’Rejseholdet’ måske en af de mest legendariske danske tv-serier nogensinde, og uanset om du har set den eller ej, så skal du helt klart følge med på den her meme-side.

Danskmusikmemes

Hvis du interesserer dig for dansk musik, og er klar på, at der muligvis bliver lavet sjov med din favorit-kunstner, så skal du helt klart følge med på profilen @danskmusikmemes. De producerer desuden alle deres memes selv.

Waginapineapple

Sofie Riise Nors aka @waginapineapple er en dansk forfatter, illustrator og TV-vært. Sofie tegner selv illustrationerne til sine feministiske memes, og bare dét i sig selv er nærmest grund nok til at følge hende.

Sainthoax

Instagram-profilen @sainthoax laver memes om alt mellem himmel og jord! De bruger ofte kendisser i deres memes, og hvis du (ligesom os) ELSKER Hollywood-indhold, så skal du helt klart følge med på deres profil.

Glossy_zodiac

I @glossy_zodiacs bio står der, at de er ”din daglige dosis af stjernetegn-memes,” og hvis du også er en sucker for astrologi og horoskoper, så kan vi klart anbefale dig at følge kontoen @glossy_zodiac.

Astrhology

Og nu vi snakker om astrologi og horoskoper, så er profilen @astrhology også et rigtig godt bud på en sjov meme-side, hvis du interesserer dig for stjernetegn, OG har en god portion selvironi, hvad angår din personlighed.

Trendsalesdrama

Instagram-profilen @trendsalesdrama kan måske ikke heeelt kaldes en meme-side, men vi garanterer, at du nok skal føle dig underholdt af alle de mærkelige, skøre og til tider upassende samtaler, der finder sted på secondhand-platformen Trendsales.

Pssst... Du kan blive meget klogere på profilen her.

MestLæste