Krop & Sind

Vil han scores?

Af Line Sølvhøj Jensen, Foto: Shutterstock 19. august 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her får du en liste over de typiske tegn på, at en fyr gerne vil scores!

Hvordan er det lige du ved, om du skal satse på at score en fyr, eller du bare skal glemme alt om det? Her får du nogle tegn på, at han er interesseret i dig!

Hans kropsholdning
Vender han kroppen mod dig, når du kommer gående? Eller drejer han sig hen imod dig, når du snakker til ham? Så er han sikkert interesseret i dig! Han viser jo sin interesse ved at rette sig mod dig! Er han interesseret, så retter han sig måske også lidt op, når du er i nærheden, eller læner sig lidt ind imod dig, hvis du siger noget til ham.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hans mund
- er fyld med smil, og måske har han et lidt skævt smil. Og så griner han, når du fortæller noget sjovt.

Hans blik
Er der noget i hans blik, som du ikke kan forklare, når han ser dig i øjnene? Lidt ligesom at han smiler med øjnene eller ser mere intenst på dig, end andre fyre gør? Så kan det være tegn på, at han gerne vil scores! Det er ikke altid et dårligt tegn, hvis han kigger væk. Måske er han bare genert.

Hans arme og ben
- er ikke krydset eller holdt foran kroppen hele tiden. Er de det, kan det nemlig signalere, at han lukker af for dig. Har han derimod armene ud til siden og måske bruger hænderne, når han fortæller, signalerer det, at han er åben over for dig.

Hvad siger han?
Svarer han mere end bare ja og nej, når du spørger ham om noget? Og spørger han ind til dig? Så er det et godt tegn! Hvis han slet ikke er interesseret i dig, så gider han jo sikkert ikke bruge tid på at snakke med dig.

De små tegn
• Han hentyder til, at du er sød.
• Han spørger, om I skal danse, hvis I er til fest.
• Han inviterer dig i biografen.
• Han giver dig komplimenter.
• Han begynder at snakke om noget andet, når jeres samtale går i stå.