Krop & Sind

Vi Unge undersøger: Hvad er en spiseforstyrrelse?

Karoline Mathilde Rasmussen 27. januar 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad er en spiseforstyrrelse? Vi forsøger at gøre dig klogere på sygdommen lige her.

Det er normalt at tænke over, hvad man spiser, og hvordan man ser ud – men for nogle mennesker fylder de tanker og deres afledte handlinger så meget, at der er tale om en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse ødelægger ikke bare ens livskvalitet, den kan også være decideret farlig. Alligevel er det en sygdom, der kan føles tryg og være meget svær at skulle sige farvel til. Vi kigger nærmere på, hvordan det kan være.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

HVAD ER EN SPISEFORSTYRRELSE?

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved, at man har et forstyrret forhold til mad og ens krop og vægt, i en grad hvor det går ud over ens mentale og fysiske helbred, og hvor det faktisk kan være rigtig svært at få en hverdag til at fungere. Ligesom ingen mennesker er ens, er mennesker med en spiseforstyrrelse det heller ikke, og der er stor forskel på, hvor synlig spiseforstyrrelsen er for omverdenen. Ofte vil en person med en spiseforstyrrelse undgå at spise med andre mennesker, ligesom personen tit vil være meget utilfreds med sin krop og forsøge at skjule den for andre.

En af mange konsekvenser ved en spiseforstyrrelse er, at der ikke er plads til så meget andet end mad, krop og vægt hos den syge. Det betyder, at man ofte vil isolere sig fra venner, familie og kærester og melde fra til sociale arrangementer. De øvrige bivirkninger ved en spiseforstyrrelse varierer også, men tit ser man træthed, tristhed, koncentrationsbesvær, mavepine, hovedpine, forstoppelse og svimmelhed. Man kan godt have en normal vægt og stadig have de tanker, udfordringer og overvejelser som en person med en spiseforstyrrelse har. Det betyder også, at spiseforstyrrede personer ikke nødvendigvis er meget tynde. For mange bliver den følelse af kontrol, en spiseforstyrrelse kan give, en måde at håndtere og undertrykke svære følelser.

I Danmark …

... Lider cirka 75.000 mennesker af en spiseforstyrrelse. Ud af dem lider 5.000 af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning (BED).

• Bulimi er kendetegnet ved, at tanker om mad krop og ens vægt er styrende, og hvor man har episoder med tvangsmæssig overspisning efterfulgt af opkastninger.

• Tvangsoverspisning (BED) er kendetegnet ved tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af følelser af skam, skyld og væmmelse.

HVAD ER ANOREKSI?

Anoreksi er en spiseforstyrrelse, der er kendetegnet ved, at den syge har et usundt forhold til mad, er overoptaget af sin vægt og forsøger at få den så langt ned som muligt – blandt andet ved at spise meget lidt og ved at tvangsmotionere. En person med anoreksi vil også ofte have et forstyrret kropsbillede og ikke være i stand til at se, hvor tynd vedkommende faktisk er. Men hvis man tænker på anoreksi og straks får billeder af en afmagret krop på nethinden, kan det hurtigt skygge for, hvad sygdommen egentlig er: psykisk.

Når man har en spiseforstyrrelse, bliver mad og krop et sprog for at tackle livsproblemer og en måde at regulere sine følelser på. Ofte er det lavt selvværd, perfektionisme eller dårlige familierelationer, der ligger til grund for en spiseforstyrrelse. For nogle ligger udfordringen måske i andre diagnoser som angst og depression. Det er begge lidelser, som ofte ses hos personer med anoreksi. Man skal prøve at se sådan på det, at hvis alt drejer sig om, hvorvidt du spiser eller ej, har du en verden, der er meget lille og meget “simpel”, fordi sulten holder de andre svære ting på afstand. Det betyder også, at en person med anoreksi ikke bare bliver rask ved at få en normal vægt igen – alle de spiseforstyrrede tanker kan stadig være der.

Hvorfor får man en spiseforstyrrelse?

Man kan ikke sige, præcis hvorfor nogle mennesker får en spiseforstyrrelse. Der er større risiko for det, hvis nogle i ens familie har haft en spiseforstyrrelse eller en anden psykisk sygdom. Det kan også spille ind, hvis man har været udsat for det, man kalder “belastende begivenheder”, f.eks. dødsfald, skilsmisse eller misbrug. Hvis man har lavt selvværd eller tendens til perfektionisme, kan det også give en særlig sårbarhed. Desuden spiller ydre faktorer som vores krops- og sundhedsfokuserede kultur også en vigtig rolle i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse.