Krop & Sind

Usandsynlig kærlighed

Af Johanne og Benjamin, Foto: privat 6. maj 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læserne på viunge.dk fortæller deres kærestehistorier. Her får du Johanne og Benjamins historie.

Det startede i sommerferien sidste år. Det var en helt normal aften, hvor jeg sad og chattede på nettet. Jeg var inde på en spilhjemmeside, hvor jeg spillede et multiplayerspil. På chatten kunne jeg så se en ung fyr, som skrev med en anden fra spillet. Vi begyndte at skrive sammen. Vi blev enige om, at det var lettere at skrive over MSN, så det gjorde vi. Han fortalte, at han hed Benjamin, boede i Korsør og var 15 år gammel. Jeg var selv 14 år.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi begyndte at skrive meget sammen, og det blev en daglig rutine, at vi skulle se hinanden på webcam hver aften. To uger efter vores første samtale, rejste jeg til Frankrig, og dér havde vi vores første samtale over telefon.

Som tiden gik, fandt jeg ud af, at jeg nok var blevet mere eller mindre forelsket i Benjamin, og en dag, da vi snakkede sammen i telefonen, sagde han, at han følte det samme for mig. Efter at have snakket en del om ham til min mor, kørte vi en tidlig søndag morgen til Korsør. Da jeg selv bor i Nordsjælland, var det en forfærdelig lang tur, som føltes som flere hundrede timer.
[faktaBox]
Da vi så hinanden, var det som om, at vi havde kendt hinanden hele livet. Vi blev hurtigt kærester, og jeg vil aldrig glemme vores første kys. I dag har vi været sammen i lidt over 7 måneder, og selvom afstanden er lang, føles de 2 timer, som jeg hver anden weekend skal sidde i toget for at se ham, ikke så lang tid endda.

Vi ses så tit som muligt og afstanden gør også, at vi får lov til at savne hinanden lidt mere end normalt. Det, der gør, at jeg ved, Benjamin er den helt rigtige for mig, er nok, at vi kan lave alting og ingenting sammen. Jeg keder mig aldrig med ham, og han er så langt nede på jorden, at jeg aldrig er bange for at sige min mening eller være mig selv, over for ham. Men jeg må indrømme, at det hele virker så usandsynligt. Jeg føler, jeg har været forfærdelig heldig med alting. Tænk, hvis ikke vi havde mødt hinanden, eller skrevet til hinanden? Tænk hvis vi ikke havde gidet eller turdet møde hinanden, forelsket os i hinanden eller taget risikoen om at holde et langdistanceforhold? Men det gik alt sammen godt, og vi kunne ikke være mere lykkelige sammen.

Kærlig hilsen
Johanne og Benjamin

MestLæste