
Tema: Sådan skal den første gang være
Navn: Heidi
Alder: 17 år
Hej Vi Unge,
Her er min mening om den første gang: Den første gang bliver aldrig helt, som man har forventet det. Man skal ikke planlægge det alt for nøjagtigt, fordi man bliver bare alt for nervøs. Hvis man planlægger, at det skal være næste lørdag, når ens forældre er til middag med deres venner, og man planlægger, at man skal have så og så mange stearinlys osv., så går man bare og bliver for nervøs. Det er fint at snakke om det, men ikke at planlægge det. Det er bedre, at det kommer af sig selv.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det skal selvfølgelig være med én, som man holder af, og med én som man kender ret godt. Det skal være med én, man stoler på. Man skal beskytte sig. Så er det jo en perfekt første gang. Den første gang skal ikke være i en brandert. Man skal kunne tænke tilbage på den som noget rart. Tal med kæresten om det, hvis man er nervøs for, at det gør lidt ondt. Måske er det også hans første gang.