sex

Sex - er det nu?

Af Line Sølvhøj Jensen. Foto: Shutterstock 30. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nu er I blevet kærester, men hvornår er det så lige, at I skal tage det næste skridt og have sex?

I har kysset, krammet, ligget tæt og besluttet jer for, at I skal være kærester. Men skal I så have sex med det samme, eller hvornår er det lige, I skal tage skridtet videre og gøre det?

Nogen tror, at når de har fået en kæreste, så skal de også have sex. Men selv om sex er noget, der hører til mellem kærester, så behøver det slet ikke være noget af det første, der skal ske.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sex er nemlig slet ikke noget, der bare skal overstås, men noget der kræver, at I har de helt rigtige følelser for hinanden og at I har lyst til at gøre det med hinanden. Og det kan godt tage tid, før I har det sådan. Selvfølgelig er I nyforelsket, men når I har været sammen længe, så begynder I at elske hinanden, og så er det måske nu, at I er helt parate.

Hvornår skal I tage skridtet?

• Når I føler jer helt parate og begge to har lyst til det.

• Når I er helt trygge ved hinanden.

• Når I har snakket om sex. [faktaBox]

• Når I kender hinanden så godt, at I tør sige, hvad I synes, der er dejligt, og hvad I ikke kan lide.

• Når I allerede har prøvet at røre ved hinanden og kender hinandens kroppe.

• Når I har en superhyggelig aften, hvor I har tid til at have sex sammen for første gang uden at blive forstyrret eller hvor en af jer snart skal hjem.

• Når I føler, at det skal være nu.