petting
sex

Petting: Sådan bliver sex godt

Af Line Sølvhøj Jensen 26. oktober 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du gerne gøre første gang til noget virkelig specielt? Vi gør dig klogere på, hvad petting betyder og hvordan du gør.

Petting betyder, at man kæler og rører ved hinanden seksuelt, men altså uden af have rigtig samleje. Der er derfor mange, der bruger petting som en slags erstatning, hvis ikke de er parate til sex, men petting er også en god måde at varme op til sex, så du føler dig helt klar.

Ved petting kysser, kæler og leger man med hinandens kroppe, og det er en rigtig god måde at lære hinandens kroppe at kende på og eksperimentere, inden man har rigtig sex. Der er også nogen, der ikke må have sex, før de bliver gift, og så kan petting være en måde at komme tættere på hinanden på og have noget seksuelt sammen, uden at det er rigtig sex.

Vær ærlig
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at kæle med hinanden på. Nogen kan godt lide, at man er meget blid og forsigtig, mens andre bedre kan lide, at man er lidt hårdere. Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan lide, og derfor er det vigtigt, at du fortæller din kæreste, hvad du godt kan lide - og især også, hvis der er noget, du ikke kan lide. Det er ikke pinligt at sige, for han kan jo ikke vide, hvordan det føles bedst for dig, hvis ikke du fortæller ham det.

Hvordan skal du røre ved din kæreste?

• Tænk på, hvad du selv synes, der er dejligt. Hvis du kan lide at blive kælet, kysset og nusset, så start på den måde. Du kan spørge din kæreste, om han kan lide det, eller du skal gøre det hårde eller mere forsigtigt.

• Det er ikke rart at blive rørt det samme sted hele tiden. Derfor er det en god idé, hvis du skifter imellem måden, du rører ham på, ligesom du skal skifte imellem de steder, hvor du rører ham.

• Husk på, at det ikke kun er hans penis, der er følsom. Han er følsom alle de erogene steder, så det kan være dejligt for ham, hvis du også rører der. Det kan være en god idé at starte med at røre ham de steder, hvor han er ekstra følsom og så slutte af med at røre ved hans penis.

Husk!
Petting behøver ikke at føre til orgasme. Det vigtigste er, at I synes, det er dejligt og siger, hvis der er noget, der skal være anderledes.

Læs også: Det skal du vide om sex.

I galleriet kan du se en tjekliste til den første gang!

Tjeklistetildenførstegang

Det vigtigste er, at du er helt sikker på din beslutning om at have sex. 

Det er også vigtigt, at du har fundet en person, som du er tryg ved og stoler på. 

 Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at have sikker sex. Sørg derfor for at have styr på prævention inden I går i gang. 

Den første gang er rarest, hvis I kan slappe helt af uden at være bange for at blive afbrudt. Et tomt hus eller en dør med lås er derfor ideelt!

Måske du vil synes, det er rart, at have børstet tænder og været i bad inden I starter. Hvis du ikke når det, er det også okay.

Den første gang skal være hyggelig, så stearinlys, puder, og hvad der ellers skaber varme og tryghed, er et hit.

MegetMere