sex

Hvornår er du klar til sex?

Af Line Sølvhøj Jensen 28. maj 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mange piger tænker på, hvornår de er parate til sex. Hvad hvis du ikke har fået din menstruation? Og hvad betyder den seksuelle lavalder?

Det er helt naturligt at være nervøs og have en masse spørgsmål, tanker og overvejelser, når du skal i seng med en fyr første gang. Derfor er det en god idé at snakke med nogen om alle de spørgsmål, du har, så du føler dig mere sikker til "første gang".

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvornår er du parat?
Hvornår du er klar til at have sex, kommer helt an på dig. Der findes ikke nogen alder, man skal have prøvet at have sex inden, og selv om de andre i din klasse har prøvet det, er det vigtigt, at du ikke føler dig presset til det. Du skal selv have lyst, ellers kan det blive en dårlig oplevelse.

Hvad er den seksuelle lavalder?
Selv om du føler dig parat til at have sex, så findes der er en aldersgrænse for, hvornår det er lovligt at have sex. Den kalder man den seksuelle lavalder. I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Hvis du er under 15 år, så skal du have dine forældres tilladelse til at have sex.

Kan man have sex, hvis man ikke har fået sin menstruation?[faktaBox]
Mange piger tror, at man først kan have sex, når man har fået sin menstruation. Men det kan man godt. Når du får din menstruation, betyder det bare, at du kan blive gravid, når du har sex med en fyr. Men selv om du ikke har fået din menstruation, så er det vigtigt, at du stadig beskytter dig, for eksempel ved at bruge kondom.

Det er forskelligt fra pige til pige, hvornår man får sin menstruation. Nogle er 10 år, mens andre måske først får deres menstruation, når de er 18 år. Du kan ikke selv gøre noget for, hvornår din menstruation kommer. Det er kroppen selv og dine hormoner, der bestemmer, hvornår du får din menstruation.

Læs mere om