Når du en dag føler dig klar til at have sex med din kæreste, kan det være meget rart at vide, hvad der egentlig foregår med kroppen imens. Og selvfølgelig også, hvis du bare er nysgerrig!
Læs også: Den første gang - hvad gør drengene?
Derfor har vi samlet en masse facts om, hvad der sker med både drengenes og pigernes krop og tanker under et samleje. Læs dem herunder.
Når en person med en penis bliver opstemt, strømmer blodet til penis, der bliver hårdere og større. Det kaldes også erektion.
Når en person med en vulva bliver tændt, udskiller kønsdelene væske og svulmer op.
Orgasmen beskrives tit som et “seksuelt klimaks”, når man har sex med sig selv eller med en partner
Den gennemsnitlige orgasme for drenge varer mellem 3 og 10 sekunder, mens pigers varer op mod 23 sekunder – win!
I naturen har orgasmen den funktion at få dyr til at have samleje, så deres gener kan blive udbredt. Smart!
Under sex producerer kroppen et hormon, der gør det sværere for både drenge og piger at tisse.
Man får øget vejrtrækning og puls, når forspillet eller sex begynder.
Det er faktisk muligt at få orgasme uden overhovedet at røre kønsorganerne.
Flere personer med en vulva er i stand til at få flere orgasmer i træk.
Hvis man får en orgasme, frigives stoffet dopamin, som giver en følelse af lykke og belønning.
Under samlejet bliver smertetærsklen sat op, så ting der gør ondt normalt, vil ikke føles lige så ubehagelige.
Brysterne kan hæve sig helt op til 25 procent større under sex.
Kondomer giver ikke en mindre chance for at få en orgasme, selv om mange tror det.
Det er sundt at have sex (når du er klar til det). Under et samleje bliver dit immunforsvar styrket!
Det kan ske ”prutte”-lyde under sex, som er luft, der er suget ind i underlivet. Det er helt naturligt!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies. Klik her