Hjælp, min kæreste vil have sex!
Det er ikke unormalt, at en dreng føler sig klar til at have sex før en pige. Læs de gode råd herunder til, hvordan du skal tackle det, hvis din kæreste vil have sex med dig, og du selv ikke er klar endnu.
Læs også: Hjælp, alle andre har sex!
Din mening betyder alt
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Der er intet vigtigere i et parforhold end respekt for hinandens grænser. Husk derfor, at det altid er okay at sige fra over for noget, du ikke har lyst til, og det samme gælder for din kæreste. I skal ikke presse hinanden ud i noget, som I ikke føler jeg trygge i, og har du ikke lyst til at have sex, eller føler du dig bare ikke klar, skal han respektere det. Ærlighed er altid den bedste vej.
Du skuffer ham ikke
Hvis din kæreste respekterer og støtter dig i dine valg, vil han ikke blive skuffet over, at du ikke er klar til at have sex. Han har ingen ret til at blive sur over det, og skulle han mod forventning blive det, skal du måske overveje, om det skal være jer to. En rigtig sej og sød dreng har intet problem med at vente på, at en pige bliver klar.
Læs også: Test: Ved du nok om sex?
Vær ikke bange for fejl
Er du nervøs for at have sex med din kæreste, fordi du ikke tror, du kan finde ud af det eller ikke kan leve op til hans forventninger, skal du ikke være nervøs. Der er ingen af jer, der kan blive skuffet over hinanden i en sådan situation, for så længe I elsker hinanden, vil I være gode sammen i sengen. Uanset om han har prøvet det med en anden, er han stadig ikke særlig erfaren, og I vil derfor begge være nye i det, så vær ikke nervøs for at gøre noget forkert.
Sex er mange ting
I behøver ikke gå i seng sammen for at lave frække ting sammen. Der er masser af andre muligheder for, hvad I gøre sammen, og det kan være en rigtig god idé at tage små skridt, så I begge kan blive vant til at være i så tæt kontakt med en anden. Det er helt okay at gå langsomt frem, og du bestemmer selv hvor meget, du har lyst til at være intim med din kæreste.
Læs også: Sådan tænder du ham uden sex
Tag snakken
Hvis du har besluttet dig for, at der for eksempel skal gå et halvt eller et helt år, før du er klar til at have sex, bør du snakke med din kæreste om det. Det kan være superfint at få talt om, hvordan I hver især har det med sex, og hvornår I føler jer klar til det. Hvis han okay med din beslutning, viser det dig samtidigt, at du har fundet en sød kæreste, der ikke er sammen med dig udelukkende for at få sex.
Hvordan vil du selv tackle en situation, hvor din kæreste vil have sex?
Snak om sex med din veninde: