sex

Er det normalt at onanere?

Af Rikke Rudbæk 17. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Frygter du, at du er unormal, fordi du onanerer? Bare rolig, det er du ikke! Det er nemlig helt normalt at onanere!

Er dit hoved fyldt med spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert, når det gælder onani? Så læs med her, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål om onani.

Læs også: Det skal du vide om onani

Er det normalt at onanere?
Ja! Det er helt normalt, hvis du har lyst til at onanere - ligesom det er helt normalt, hvis du ikke har lyst. Det allervigtigste er bare, at du gør, hvad du har det bedst med.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvornår er det normalt at begynde at onanere?
Når du selv har lyst til det! Nogle begynder allerede som børn at røre ved sig selv, mens andre først får lyst til at onanere, når de er voksne. Derfor skal du ikke føle dig forkert, uanset hvornår lysten rammer dig.

Hvor ofte er det normalt at onanere?
Det er meget forskelligt. Nogle onanerer flere gange om dagen, mens andre kun gør det et par gange om måneden. Og så er der dem, der aldrig onanerer. Igen: Gør, hvad du selv har lyst til!

Læs også: Hvad er onani?

Hvad er det normalt at tænke på, mens jeg onanerer?
Nogle tænder på at se porno. Andre er vilde med at lukke øjnene og fantasere om noget. Måske tænder det dig at læse en bog med en fræk scene i? Det er helt forskelligt fra person til person, hvad han eller hun tænker på, når de onanerer.

Det kan også være, du tænker på din kæreste eller ham, du er vild med. Eller det kan være, du tænker på en helt anden. Og det er også helt okay. Fantasi er nemlig noget helt andet end virkelighed, så bare fordi du tænker på en anden fyr, når du onanerer, behøver det ikke betyde, at du hellere vil være sammen med ham end din kæreste. Når du onanerer, er alt nemlig tilladt!

Læs også: Onani-guide

Hvis du er bange for sex, så læs med i galleriet her...

Hjælp!Jegerbangeforsex

Det er vigtigt, at du ikke lader dig presse, når det kommer til sex. Tanken om at skulle have sex kan nemlig godt være rigtig skræmmende, hvis man ikke er klar og derfor, er det vigtigt, at det er DIG, der afgør hvornår, det skal ske. Lad dig derfor ikke presse af hverken en kæreste eller af dine veninder, som måske for længst har fået taget deres mødom.
Foto: Shutterstock
For at det bliver en god og tryg oplevelse, er det vigtigt, at du kender fyren rigtig godt. Samtidig skal du ikke være bange for ikke at kunne leve op til hans forventninger eller være en dårlig partner i sengen. Hvis I er glade for hinanden, er chancen for, at det bliver en god og tryg oplevelse stor – lige meget hvordan det går. Tænk på at den første gang ikke skal handle om, om nogen får orgasme og så videre, da ingen er jer har erfaring i sengen. Tænk i stedet på, at det er skønt bare at være tætte på hinanden.
Foto: Shutterstock
Sex kan være skræmmende, hvis man får overskredet sine egne grænser. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til, før du går i seng med din kæreste. Hvis du kender dine egne grænser, vil du også blive mere tryg ved at skulle være nøgen med ham.
Foto: Shutterstock
Det er ikke meningen at sex skal gøre ondt, og derfor er det ikke noget, du skal gå også være bange for. Sex kan godt gøre ondt de første gange, hvis det er for voldsomt, eller hvis fyren ikke tager det stille og roligt. Derfor er det vigtigt, at du føler, du kan sige alt til din kæreste, så I også kan snakke sammen, mens I har sex.
Foto: Shutterstock
Sex er en naturlig del af det menneskelige liv. Det er derfor ikke noget, man skal være bange for. Måske tror du ikke, at du vil kunne finde ud af det eller tilfredsstille din partner, men her tager du fejl. Ligesom med alle andre nye ting, handler det om at øve sig. Det er en ny verden, der åbner sig for dig, så bliv ikke sur på dig selv, hvis det ikke lige er, som du troede eller håbede på.
Foto: Shutterstock
Allervigtigst er det, at du holder fast i at være dig selv. Hvis du er bange for sex, er det med stor sandsynlighed fordi, du ikke er klar eller har fundet en fyr, du er tryg ved. Lyt til dig selv, og kast dig først ud i det, når du ikke kan lade være. Venter du, er chancen for at oplevesen bliver godt størst.
Foto: Shutterstock

MestLæste