sex

Det skal du vide om kønsbehåring

Af Redaktionen 26. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi guider til alt det, du skal vide om de hår, der begynder at titte frem i puberteten. Læs med her og blig klogere på kønsbehåring!

Du har sikkert lagt mærke til, at der er begyndt at dukke hår op steder på din krop, hvor du ikke tidligere har haft hår. Det betyder, at du er på vej ind i puberteten. Kønsbehåring er nemlig et af de allerførste tegn på, at din krop er ved at forandre sig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men hvad er kønsbehåring egentlig for noget? Skal man fjerne det eller lade det gro? Skal det vaskes med shampoo og balsam? Her svarer vi på alle de spørgsmål, du har om køsnbehåring.

Hvorfor har vi kønshår?

Kønshår vokser omkring kønsdelene og i armhulerne. Kønsbehåringens funktion er mest at beskytte kønsdelene mod bakterier, sygdomme, kulde og varme.

Er mine kønshår normale?

Kønshår kommer i hundredevis af varianter. Mørke, lyse, rødlige, krøllede, glatte, tynde, tykke, lidt eller meget - det er alt sammen helt normalt.

Skal det vaskes med shampoo og balsam som håret på hovedet?

Kønsbehåring skal vaskes, men hold fingrene fra din normale shampoo. Dine kønsdele skal nemlig vaskes med en sæbe, der er specielt beregnet til dine intime dele. Deraf navnet intimsæbe!


Skal jeg barbere mig?

Det er en smagssag, om man foretrækker at fjerne sin kønsbehåring eller ej, så det er helt op til dig selv at beslutte. Men hvis du bestemmer dig for at barbere hårene af, så sørg for at bruge en helt ren skraber og masser af barberskum. Ellers kan du nemlig risikere både røde knopper og smertefulde infektioner. Av!

Kilde: Sexlinjen

Læs mere om