sex

Den første gang – hvad gør drengene?

Af Thomas Flindt 16. maj 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad fylder drengenes hoveder før den første gang, hvor de har sex? Er de nervøse? Forventer de noget? Få svarene her!

Selv om det måske ikke virker sådan, så taler og tænker drenge lige så meget om at have sex den første gang, som piger gør. Se bare her:

1. Jeg kom først!
Ja, det er en lidt plat ting at gå op i, men der er altså mange drenge, der gerne vil være den første i vennegruppen, som har sex. Og derfor synes de heller ikke, at det er så sejt at være en af de sidste. Typisk drenge …

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hvordan kysser man?

2. Shit, jeg kom først …
Mange drenge glæder sig så meget til den første gang, at det kan være ovre, før det overhovedet er gået i gang, fordi drengen får orgasme. Det kan være pinligt for drenge, hvis det sker, da de også har en forestilling om den perfekte første gang. Det er da lidt sødt?

Læs også: 7 sex dont's

3. Bryster
Man skal ikke blive overrasket, hvis en fyr er meget brystfikseret under den første gang. For selv om drenge sikkert har set mange bryster på nettet, i film og i virkeligheden, så er det noget helt specielt at se og røre et par for første gang. Men heldigvis betyder det altså ikke så meget for drengene, om brysterne er store eller små! Yup, boys will be boys …

Læs også: Drengepanel - Hvad synes I om usikre piger?

4. Kondom-træning
Det er godt at være forberedt før den første gang, for hvem gider fumle med kondomet midt i det hele - det er jo mega pinligt! Mange drenge går derfor i kondom-træning, før den første gang, så de ved, hvordan sådan en gummi-fætter fungerer. Og så ved drenge godt, at de skal have kondomet med, men for en sikkerheds skyld er det altid godt at have et selv.

Læs også: Shop kondomer - det er ikke pinligt

5. Nervøs
Drenge kan godt blive rystende nervøse før eller under den første gang - de kan nemlig have en forestilling om, at de skal være rigtig gode og kunne det hele. Den forestilling er selvfølgelig helt urealistisk, for hvem kan være god til noget, man aldrig har prøvet før? Det kan derfor være en god idé at tale med ham om, at det faktisk godt kan gå hen og blive lidt pinligt og akavet - det tager den værste nervøsitet for jer begge to.

Læs også: 15 facts om første gang

Læs mere om