sex

Brevkassen: "Det lugter "dernede" - hvad skal jeg gøre?"

af Redaktionen 12. december 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
"Det lugter "dernede" - hvorfor og hvad skal jeg gøre?"spørger én af vores læsere. Vores sexekspert Simone svarer på spørgsmålet lige her.

Hej Vi Unge.

Jeg er en pige på 16 år, og jeg oplever dagligt at det lugter rigtig dårligt “dernede”. Det gør ikke ondt, klør, irriterer eller andet. Jeg har aldrig haft sex og jeg vasker mig cirka hver anden til tredje dag med en neutral og skånsom sæbe. Jeg har ret meget udflåd, så det er nødvendigt, at jeg bruger et trusseindlæg hver dag. Det sørger jeg selvfølgelig for at skifte dagligt. Så jeg ved simpelthen ikke, hvad der kan være skyld i problemet, kan I hjælpe mig?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Knus

Kære dig.

Det lyder træls, at du oplever, det lugter dårligt "dernede". Det er dog rart at høre, at det ikke er hverken ubehageligt, klør eller gør ondt. Det lyder, som om du har tjek på at vaske dig med neutral sæbe samt ikke at overgøre det. Jeg bider mærke i, at du skriver, at du går med trusseindlæg hver dag, fordi du har en del udflåd.

Udflåd er helt naturligt og normalt. Det er skedens måde at rense sig selv på. Måske kan du opleve, at det lugter fra skridtet på grund af trusseindlægget (selv om du skriver, at du skifter det dagligt)? Sådan et trusseindlæg kan gøre det svært for huden i skridtet at ånde, og så kan der dannes nogle lidt kedelige lugte. Prøv at droppe trusseindlægget til daglig, og brug nogle trusser, hvor huden nemt kan ånde igennem; det kan f.eks. være bomulds- eller bambustrusser. Se, om det ikke vil løse din oplevelse af ubehagelig lugt.

Det kan godt være, du så oplever at få udflåd i trusserne, men det gør altså ikke noget og kan vaskes væk igen. Giv det et forsøg i 14 dages tid, og hvis det ikke har hjulpet, så tag forbi din læge og snak med ham eller hende om, om de har et godt råd, du kan forsøge.

Kh Simone

Læs mere om

MestLæste