kondomer
sex

10 ting du skal vide om kondomer

Af Line Sølvhøj Jensen 2. august 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du helt styr på det der med kondomer? Her er ti ting, du skal vide om kondomer…

Kan kondomer genbruges, og er det rigtigt, at de kan fås i forskellige størrelser? Her har vi samlet ti ting, du skal vide om kondomer.

Her er alt, du skal vide:

1. Alle kan købe kondomer - også selv om man er under den seksuelle lavalder.

2. Alle kondomer ser ikke ens ud. De kan fås i forskellige størrelser, forskellige farver, glatte, med knopper og med forskellig smag.

3. Kondomet kan første sættes på fyrens penis, når den er stiv. Det kan være en god idé at øve dig på at sætte et kondom på. Øv dig for eksempel på en banan eller en gulerod.

4. Kondomer beskytter både mod kønssygdomme og uønsket graviditet, men et kondom er ikke 100 procent sikkert, for det kan nemlig sprænge. Det er sjældent, at det sker, men vær opmærksom på det.

Læs også: Kondomer: Sådan gør du.

5. Det er ikke fyrens ansvar, at I bruger kondom - det skal I begge to sørge for. Derfor er det en god idé altid at have et kondom på dig - for eksempel i en lille lomme i din taske.

6. Er der hul i kondomet, eller er det på andre måder gået i stykker, så kan det ikke bruges.

7. Kondomer kan ikke genbruges - heller ikke selv om du skyller det, eller der ikke er kommet sæd i kondomet.

Læs også: Det skal du vide om sex.

8. Der er næsten ingen mennesker, der er overfølsomme over for gummi. Til dem der er, kan man få nogle allergivenlige kodomer, som er latexfri. 

9. Kondomer er den eneste form for prævention, der beskytter både pigen og drengen mod sexsygdomme.

10. Du kan købe kondomer i supermarkedet, i Matas eller på nettet, hvis ikke du har lyst til at gå ind i en butik og købe dem.

I galleriet kan du lære, hvordan du sætter et kondom på: 

Tipstilatsætteetkondom

Pas på, når du pakke kondomet ud, så det ikke går i stykker. Går det i stykker, eller er der ridser i, kan I ikke bruge det.

Tag fat i den lille dut øverst på kondomet. Det er vigtigt, at kondomet stadig er rullet sammen. Ruller I det ud, kan det ikke komme på.

I kan først sætte kondomet på, når fyrens penis er stiv. Sæt kondomet på det yderste af fyrens penis, så kondomet sidder helt tæt.

Nu kan I rulle kondomet på - husk at rulle det helt ud. Sidder det helt til, så sidder det rigtigt.

MegetMere