sex

10 myter om sex

Af Sara Wilkins 3. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sex er ikke altid let at gøre sig klog på. Der er mange myter og rygter derude, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi Unge har taget fat i 10 sexmyter!

1. Kondomer er 100 % sikre - FORKERT!
Kondomet er et tyndt hylster, der er lavet af gummi, hvilket er et temmelig følsomt materiale - derfor kan der let gå hul på det, eller det kan glide af. Kondomet er dog stadig den sikreste måde at dyrke sex på, og det beskytter både mod graviditet og kønssygdomme, hvis det bruges rigtigt og bliver sat rigtigt på.

2. Du kan blive gravid af et blowjob - FORKERT!
Du kan kun blive gravid, hvis du får en drengs sæd op i skeden, og du kan derfor ikke blive gravid af oralsex. Til gengæld kan du få kønssygdomme ved oralsex, selv om sandsynligheden for det er ret lille.

Læs også: Hemmligheder om sex.

3. Dine bryster stopper med at vokse, når du har haft din menstruation i to år - FORKERT!
Vi har allesammen forskellige kroppe, og man kan derfor ikke forudsige præcis, hvornår brysterne holder op med at vokse. De flestes bryster fortsætter dog med at udvikle sig, indtil man er omkring 18 år.

[faktaBox]4. Du kan ikke blive gravid, hvis du har menstruation - FORKERT!
Piger kan blive gravide under hele deres cyklus, men der er mindst risiko for graviditet under menstruationen og lige før menstruationen. Ægløsningen ligger normalt ca. 14 dage inden, man får sin menstruation, men den kan være meget uregelmæssig, og derfor kan man på intet tidspunkt være sikker på, at man ikke bliver gravid.

5. Hvis han trækker sig hurtigt nok ud, bliver du ikke gravid - FORKERT!
Denne myte er skyld i tusindvis af uønskede graviditeter om året. Selvom din kæreste trækker sig ud, inden han får orgasme, kan der sagtens komme sæd op i din skede, og det kan være nok til at gøre dig gravid - så husk kondom!

Læs også: Onani-guide.

6. Drenge er mere visuelle end kvinder - SANDT!
Det er blevet bevist, at drenge er mere visuelle end piger, når det kommer til sex. De tænder mere på det, de ser, end piger gør, og derfor tænder de for eksempel mere på porno. Piger har generelt lettere ved at fantasere og behøver derfor ikke at blive visuelt stimuleret i samme grad.

7. Drenge tænder på perfekte kroppe - FORKERT!
Nej, drenge vil altid se på helhedsindtrykket. Hvis man er glad og selvsikker, vil de fleste drenge synes, at det er sexet - ofte lægger de slet ikke mærke til alt det ved kroppen, som man selv er usikker ved eller ked af - derfor skal du huske at være stolt af dig selv og din krop!

8. Piger bløder første gang de har sex - SANDT!
Når man har sex for første gang, brister jomfruhinden - det er derfor helt rigtigt, at mange piger bløder lidt den første gang, de har sex. Det er dog langt fra alle, der oplever den første gang som ubehagelig - og det er ikke sikkert, at du overhovedet bløder.

Læs også: Lesbisk eller hvad?

9. P-piller beskytter også mod kønssygdomme - FALSK!
Dette er helt forkert. P-piller beskytter kun mod graviditet og IKKE mod kønssygdomme. Derfor er det meget vigtigt at bruge kondom, så du ikke bliver smittet med for eksempel klamydia eller gonoré.

10. Man kan få blærebetændelse af sex - SANDT!
Det er helt rigtigt. Sæd indeholder mange bakterier, og det kan derfor være en god idé at tisse efter sex - på den måde kommer der ikke bakterier op i urinrøret og blæren, hvilket er årsagen til, at man får blærebetændelse.

MestLæste